Rovterne

Rovternen er verdens største terne; den er kun lidt mindre end en sølvmåge. I flugten kan den med sin tunge flugt og langsomme vingeslag ligne en måge. Det enorme, meget kraftige, røde næb er et sikkert kendetegn. Det sætter rovternen i stand til at spise fisk på helt op til 25-30 centimeters længde. Dens grove flugtkald ligner fiskehejrens kald.

Rovternen er vidt udbredt. Den forekommer i Europa og Asien Afrika Nordamerika samt Australien og New Zealand alle steder med spredte forekomster. I Europa yngler den langs den Svenske og Estiske Østersøkyst ved kysterne i Den Botniske Bugt samt i Finske Bugt. Desuden er der kolonier omkring Krim-halvøen i Ukraine samt enkelte fund i Grækenland. I Skandinavien yngler den i kolonier eller parvis på ubeboede klippeøer i den yderste skærgård. I Danmark på ubeboede øer og holme ofte i tilknytning til andre terner og måger. De skandinaviske rovterner overvintrer primært i Vestafrika syd for Sahara. Herhjemme ses de første fugle medio april og de søger hurtigt mod ynglepladserne i Danmark og videre nord på. I det sene forår og sommeren igennem ses rovterner hente føde til ungerne primært i ferskvandssøer i nærområderne af ynglepladserne. De kan dog bevæge sig langt efter føde helt op til 50 km fra kolonien. Fra august stiger antallet i takt med ungerne er blevet flyvefærdige og forlader kolonierne sammen med forældrefuglene. Rovternerne kommer primært fra danske og svenske ynglepladser og særligt i Østdanmark kan store ansamlinger på mere end 40 eksemplarer ses ved Ølsemagle Revle og Gyrstinge Sø.

Føden består i helt overvejende grad af fisk, som den styrtdykker efter. Det drejer sig om ferskvandsfisk som skaller og aborrer og saltvandsfisk som sild og makreller.

I det 19. århundrede ynglede rovternen i den tyske og danske del af Vadehavet. Under 1. verdenskrig forsvandt den herfra pga. militær aktivitet i området. Mindre bestande på f.eks. Hesselø, Nordre Rønner ved Læsø, Samsø og Tunø forsvandt tidligere. På Hirsholmene ynglede den i 1919. Det seneste danske ynglefund var fra Saltholm i 1944, indtil arten genindvandrede med et ynglepar på Saltholm i 2008, hvor den har ynglet hvert år siden. I 2010 ynglede Rovternerne på 4 lokaliteter og fra 2016-2021 er den fundet ynglende på 7-9 lokaliteter årligt med en samlet bestand på 60 par i 2021. Udbredelsen herhjemme strækker sig fra det Sydfynske Øhav, Smålands Farvandet, Bøgestrømmen til Saltholm, som huser landets største koloni med 44 par i 2021. Efter at have været i tilbagegang i Østersøregionen gennem flere årtier, har Rovternerne genvundet noget af det tabte med en bestand nær 2000 par. I de svenske og finske kolonier bliver ungerne efterstræbt af mink, havørn og store måger. I vinterkvarteret i Afrika er rester fra sprøjtegifte, bla. DDT det store problem for fuglene.