Dværgmåge

Dværgmågen er verdens mindste måge. I sommerdragt minder den om hættemågen, men hætten går helt ned til nakken, og dværgmågen er desuden klart mindre og har en meget lettere flugt end hættemåge. Et af de bedste kendetegn for de voksne fugle, både i sommerdragt og vinterdragt, er vingernes ensfarvede, gråsorte underside. Stemmen er et karakteristisk terneagtigt kiee-kjek-kjek .

Dværgmågen forekommer primært i Europa og Asien samt i begrænset omfang i Nordamerika. I Europa yngler dværgmågen primært i nordøst: Rusland Belarus Finland og Sverige og den findes desuden spredt i de baltiske lande. De tidligere danske ynglefund udgjorde den vestligste forekomst. I Danmark kunne arten betegnes som ynglefugl frem til 2004 som var sidste år med udfløjne unger på artens sidste ynglested Vejlerne. Den yngler i lavvandede søer og brakvandslaguner hvor der er rørsump samt på sumpede strandenge med tuer. Arten yngler gerne i forbindelse med kolonier af hættemåge og sortterne. Herhjemme er dværgmågen en ret almindelig trækgæst idet bestandene fra landene omkring Østersøen trækker gennem de sydlige danske farvande for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster. En mindre del af dværgmågerne overvintrer i de danske havområder navnlig i Nordsøen.

Dværgmågen lever af insekter, småfisk, orme og krebsdyr. Især myg og dansemyg synes at være en vigtig fødekilde, og dværgmågen snapper myggene fra overfladen ligesom sortternen.

Siden starten af 1900-tallet har dværgmågen ynglet uregelmæssigt i Danmark. Vejlerne har været den klart bedste lokalitet med årlig yngleforekomst i perioden 1928-1980. I 1951 ynglede op til 30 par her. I perioden fra 1980 til i dag har der generelt kun ynglet ganske få par i Danmark, og i nogle år har arten formodentlig slet ikke ynglet i Danmark. Den sidste kendte, sikre yngleforekomst var i 2004, hvor et par ynglede i Vejlerne. Siden har der været mange tilløb til yngel, som alle er mislykkedes. Den europæiske bestand er ellers ekspanderet nordpå i denne periode og tæller nu bl.a. 80-160 par i Norge, 2.800 par i Sverige og 10.000 – 13.000 par i Finland.