Lille stormsvale ser ud, som om den går på vandet — den hopper hen over bølgerne med nedhængende ben, mens den snapper plankton fra havoverfladen.
Lille stormsvale er den mindste stormfugl på vore breddegrader. Den er ikke større end en bysvale, som stormsvalerne umiddelbart kan minde meget om. Lille stormsvale er af udseende næsten identisk med stor stormsvale, men adskiller sig bl.a. ved at have et lyst bånd på undervingen. Som de øvrige stormfugle lever den størstedelen af sit liv på havet og kommer kun til land, når den skal yngle. Den har en speciel, hoppende flugt lige over vandoverfladen, når den søger føde. De nedhængende ben bevirker, at det ser ud, som om den går på vandet.
I modsætning til stor stormsvale der er udbredt på flere kontinenter forekommer lille stormsvale kun i det europæiske område dvs. i det nordøstlige Atlanterhav og i Middelhavet. De største bestande er på Færøerne Island Irland og Skotland. Island udgør nordgrænsen for arten mens De Kanariske Øer udgør sydgrænsen. Den yngler i kolonier og anbringer reden i klippespalter eller mellem løse sten. Ungerne er sent flyvefærdige undertiden først helt hen i november. Om vinteren trækker størstedelen af fuglene sydpå og overvintrer ud for Sydafrikas og Namibias kyster. Herhjemme optræder lille stormsvale yderst fåtalligt. Den ses især langs den jyske vestkyst om efteråret i forbindelse med kraftige vestenstorme. Det er sjældent at fuglene kommer ind over land og hvis de endelig går ned er de som regel så udmattede at de er helt hjælpeløse. Arten er betydeligt mere almindelig på åbent hav i Nordsøen og i de seneste år er det lykkedes at fange små stormsvaler til ringmærkning i Skagen ved at afspille deres karakteristiske kald.
Lille stormsvale lever hovedsagelig af små krebsdyr og fisk samt gopler, som den tager i vandoverfladen. Ungerne fodres med plankton, der af forældrefuglene gylpes op som en grødet masse. I starten fodres de én gang hver nat, men senere er der flere døgn mellem fodringerne. Den kan også tage fiskeriaffald eller følge større havpattedyr og indtage deres føderester og ekskrementer.
Som helhed anses bestanden for at være stabil, men da arten er meget vanskelig at optælle, er status usikker.