Landsvale

Landsvale er den talrigeste af de svalearter, der ses i Danmark. Den kendes fra de øvrige svaler på sin metalskinnende blåsorte overside, sin rustrøde pande og strubeplet, afgrænset nedadtil af et blåsort halsbånd, og sin hale med forlængede ydre halefjer, der giver den et meget elegant udseende i flugten, eller når den sidder på en telefonledning og hviler. Der knytter sig megen folkelig opmærksomhed og overtro til svalen, da den er nært knyttet til menneskelig beboelse og har et karakteristisk udseende og en iøjnefaldende flugt. Svalen har gennem tiden været anset for en lykkebringer; hvor svalen byggede rede, mentes den at bringe lykke til hjemmets beboere, og det ansås for helligbrøde at slå en svale ihjel.

Landsvalen er udbredt i næsten hele Europa bortset fra det nordnorske bjergland og Island. Andre underarter af landsvale end den europæiske er udbredt i Nordafrika Asien og Nordamerika. I Danmark har arten i århundreder været en almindelig ynglefugl på gårde med husdyrhold specielt med kreaturer men den kan også optræde som ynglefugl i byer. Landsvalen forekommer talrigest i Himmerland Thy Sydvestjylland og Sønderjylland. Det kan skyldes at der her er et relativt udbredt kvæghold og mere ekstensivt landbrug og det har vist sig at bestanden er tættest på økologisk dyrkede landbrug. Landsvalen yngler både i solitære par hvor hannen forsvarer territoriet intenst mod udefrakommende hanner og i kolonier hvor rederne kan være anbragt med ned til en halv meters mellemrum. Fuglene trækker bort om efteråret og i tiden før trækket samler svalerne sig i store flokke ved søer og åer med rørsump. Under selve trækket optræder landsvalerne derimod alene eller i løse flokke og i modsætning til mange andre småfugle trækker svaler fortrinsvis om dagen. De danske landsvaler overvintrer i det sydlige Afrika mens sydeuropæiske landsvaler typisk overvintrer nordligere i Afrika.

Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når kreaturer er af betydning for landsvalen, skyldes det, at de tiltrækker fluer i stort tal. Svalernes flugthøjde er vejrafhængig, idet optræk til regnvejr medfører, at insekterne flyver lavere.

Ynglebestanden af landsvaler svinger meget fra år til år, bl.a. afhængigt af vejrforholdene under trækket, i vinterkvarteret og på ynglestedet. Tørke i vinterkvarteret medfører øget dødelighed og mindre kuldstørrelse det følgende år, og længere perioder med regn og blæst i yngletiden kan også gå ud over yngleresultatet. Ynglebestanden anses for at være vigende siden omkring 2010. Det hænger sammen med, at antallet af gårde med husdyrhold er reduceret, og at svalernes adgang til staldbygninger og udhuse er blevet ringere, så det kan være svært for svalerne at finde egnede redepladser. Et fald i antallet af luftlevende insekter kan også spille ind, og arten er i tilbagegang i stort set hele Europa.