Havørn

Havørnen er den største ørn i Europa. Den kaldes også for den flyvende dør pga. af størrelsen og det faktum, at dens hale og hoved derfor nærmest ser fraværende ud, når den kommer flyvende hen over én. Specielt de voksne fugle kan se ud, som om de overhovedet ikke har nogen hale, da deres hale er hvid og næsten forsvinder op mod en lys himmel. Den har et stort kraftigt næb, der med alderen går fra en brun til en knaldende gul farve. Stående på jorden er den plump at se til, og dens bevægelser på jorden er noget gumpetunge. De unge fugle varierer meget i dragten, men bliver mere og mere ensfarvet brune med et lyst hoved og hvid hale. Fangerne er ligesom næbbet kraftigt gulfarvede.

Havørnen er vidt udbredt og forekommer som ynglefugl fra det sydvestlige Grønland til Stillehavskysten nord for en linje fra Middelhavet til det nordlige Japan dog fraværende i de allernordligste egne af Rusland. I vinterkvarteret kan den findes ned til Middelhavet og i egnede områder næsten ned til det indiske Ocean. Den foretrækker områder med store floder søer og havkyster med mange fugle og fisk. Den kan anlægge sin rede på klipper i træer og buske på den bare jord i store rørskovsområder mm. Det kan i nogle tilfælde hvor gode redesteder ligger langt fra vand dreje sig om afstande på over 10 km fra redestedet til fourageringsområdet. Om vinteren trækker havørnene fra de nedisede og tilfrosne områder i Rusland til sydligere egne som f.eks. Østrig og omgivende lande. Bestande i områder med mildere klima trækker ikke men bevæger sig ud mod åbne havkyster eller åbne åer og floder når frosten bliver meget streng. Ungfuglene kan foretage endog meget lange vandringer rundt i de omgivende lande for at se på mulige steder at slå sig ned. Under disse vandringer besøger de territorier og reder i områderne. Ungfuglene samler sig om vinteren ofte ved lavvandede kystområder og der er derfor om vinteren mange ungfugle fra vore nabolande i Danmark. I Vadehavsområdet kan der ses måske over 100 ørne om vinteren. Ungfuglene kan om sommeren også samles i nærheden af skarvkolonier hvor de lever af skarvunger og de fisk som skarverne transporterer hjem til deres unger.

Havørnen lever for det meste af fugle og fisk; fisk mest om sommeren og fugle både sommer og vinter. Om vinteren tager den også en del ådsler, hvilket kan give den store problemer. Tog dræber således mange havørne; når en ørn står og spiser af et dødt dyr tæt på skinnerne, kan den let blive offer for det næste tog, der passerer. Den stjæler også gerne fisk fra f.eks. fiskeørne. Den kan nedlægge meget store fisk og fugle, fx fisk så store, at den ikke kan løfte dem, men må svømme i land med dem. Svage knopsvaner kan den også nedlægge.

Havørnen har siden genindvandringen til Danmark i 1990'erne bredt sig som ynglefugl til næsten hele landet. Om vinteren kan den findes overalt, da den på den årstid også lever meget af ådsler, hvor der langs vore veje findes store mængder. Der er nu over 150 par i Danmark, og det er vanskeligt at bedømme hvor mange par, der er plads til, da den yngler endog ret tæt i de bedste områder. På Fyn med omliggende øer er der således nu over 30 par og måske plads til det dobbelte antal. I hele artens yngleområde er havørnen gået frem; arten er således genindvandret til mange lande og har etableret nye bestande i lande, hvor den ikke vides tidligere at have ynglet. I Skotland og Irland har man med held genindført havørnen, så der nu yngler en ret stor bestand i Skotland og nogle få par i Irland.