Trane

Tranen er en meget stor fugl med lange ben og lang hals. Den er større end en stork, op til ca. 125 cm høj. Fjerdragten er overvejende grå med sorte svingfjer samt sort, hvid og rød hals og hoved. Tranen flyver ligesom storken med udstrakt hals og ben og kan kendes på de brede vinger og den trompeterende lyd, som ofte udstødes under flugten.

Tranen yngler i store del af det centrale østlige og nordlige Europa og videre østover gennem Sibirien. Om efteråret trækker fuglene fra de fleste nordlige bestande sydpå til overvintringsområder i Frankrig Spanien og Nordafrika mens dele af de østlige bestande trækker sydpå til bl.a. Israel og videre til Østafrika bl.a. Etiopien. Tranen yngler i mange slags vådområder som klitheder ved kysterne hede- og tørvemoser længere inde i landet rørsumpe ellesumpe m.v. I Jylland yngler den mest i ret næringsfattige naturtyper. Den søger føden på marker og enge samt i moser. Forårstrækket til Sverige og Norge ses bedst over Lolland-Falster og Sjælland mens der om efteråret normalt ses flest traner over Bornholm og lidt færre over Sydfalster. Gennem de senere år og i takt med klimaændringerne er mange hundrede traner begyndt at overvintre i Danmark hvor de bl.a. samles ved store fælles overnatningspladser herunder bl.a. Vejlerne og Thy i Nordvestjylland Vendsyssel Vadehavet SV for Ribe samt i en række syd- og sønderjyske moser. Den danske ynglebestand af trane er siden 1990’erne gået markant frem således at den nu mange steder i landet er et ret almindeligt syn og den yngler nu i alle landsdele. Særligt store tætheder ses i Nordjylland Thy Læsø Bornholm samt i Syd- og Sønderjylland. Ynglebestanden i hele Danmark vurderes nu (2022) til op mod 1.000 par. I Sverige yngler der nu over 30.000 traner. Om foråret kan man ved den berømte lokalitet Hornborgasjön syd for Vänern opleve tranedans når op mod 10.000 traner samles her. De danske ynglebiotoper varierer fra skovmoser på Bornholm til åbne hedemoser i Nordvestjylland. De senere år er også næringsrige moser i varierende grad af tilgroning taget i brug. Arten er ret sky i yngletiden og foretrækker afsidesliggende lokaliteter med begrænset menneskelig færden. Derfor er den i yngletiden svær at få at se og dermed at registrere som ynglefugl.

Føden er varieret og består bl.a. af insekter, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler.

Tranen forsvandt som ynglefugl fra Danmark midt i 1800-tallet, men i 1952 blev der gjort et ynglefund i Råbjerg Mose i Vendsyssel. Op gennem 1970’erne og 1980’erne ynglede der kun 3-4 tranepar årligt, men fra omkring 1990’erne begyndte en fremgang, der er fortsat til i dag (2022). Den indvandrede først til Bornholm og Læsø, siden til det øvrige Jylland, Fyn, Lolland-Falster og Sjælland. I 1998 var der 13 sikre ynglefund, i 2011 ca. 155 par, og bestanden er siden øget voldsomt, til ca. 1000 par i 2022. Den generelle europæiske tilbagegang gennem 1960’erne og indtil midten af 1970’erne som følge af især jagt og dræning er således blevet vendt, bl.a. takket være en bedre beskyttelse af de vigtigste raste- og overvintringslokaliteter. Klimaændringerne betyder desuden en større overlevelse i og med, at tranerne ikke i samme omfang som før trækker sydpå om vinteren. Siden 1980’erne har tranen ligeledes vist sig i stand til at tilpasse sig opdyrkede landskaber med stor befolkningstæthed, først i Polen og Nordtyskland, siden herhjemme. For yderligere at styrke fremgangen i Danmark vil naturgenopretningsprojekter, der øger vandstanden i de moser, hvor arten yngler, være gavnlige.