Islom

Islommen hører sammen med den hvidnæbbede lom til de store lommer. Den vejer mere end en stor gås og er næsten på størrelse med en skarv. Den kendes udover på størrelsen på det kraftige, dolkformede næb, som holdes vandret, det store hoved og den kraftige hals med hvide pletter på siderne. Desuden har den meget store fødder, der under flugten stikker langt bagud i forhold til kroppen. Stemmen høres sjældent herhjemme, men på ynglepladserne høres en hysterisk latter, der ofte er anvendt i gyserfilm, og som har givet lommerne navnet ”loon” i Amerika.

Hovedudbredelsesområdet for islom er Canada og Alaska. Her yngler den i de store søer i hele nåleskovsbæltet hvor den er karakterfugl. I modsætning til de øvrige lommer forekommer den ikke i det nordlige Rusland og Sibirien. Derudover yngler den kun på Grønland og Island begge steder ret fåtalligt. Overvintrende islommer optræder i de nordvesteuropæiske farvande i størst antal langs Skotlands nordlige kyster. Islommen er en sjælden gæst i de danske farvande men den observeres hvert år på træk langs Vestkysten specielt ved Skagen. Fuglene formodes at komme fra Island Grønland og Canada. Arten ses også i de indre farvande f.eks. langs Djurslands og Nordsjællands kyster og i farvandet mellem Læsø og Anholt. Antallet af observerede islommer et steget fra 1980’erne og frem og ligger nu på godt 80 om året. Grunden til stigningen er nok især øget aktivitet i felten blandt fuglekiggere samt øget kendskab til artens forekomst. I Skagen er der de senere år talt gennemsnitligt 20 islommer på forårstrækket som især finder sted i maj.

Islommen lever hovedsagelig af fisk som torsk, kuller og sild. Den kan også tage muslinger, krebsdyr og større vandinsekter, lejlighedsvis også plantemateriale. Ved fødesøgningen har den ofte næb og pande under vandet, før den dykker uden skarvens forudgående hop.

Verdensbestanden af islom, herunder den europæiske bestand, vurderes som stabil, selv om den er gået tilbage gennem det 20. århundrede. Arten er meget følsom over for menneskelig aktivitet. Det betyder, at en del af søerne i den sydlige del af det amerikanske yngleområde er blevet forladt.