Rørhønen kniker konstant med halen og nikker med hovedet, når den svømmer — adfærdsmæssige tegn, der adskiller den fra den ellers lignende blishøne.
Hos rørhønen er de to køn ens med rød pandeblis og næbrod, gulgrønne ben og en sortgrå krop og brune vinger, der er afgrænset fra kroppen med klare hvide kanter. Arten minder lidt om den nærtbeslægtede blishøne, men denne har hvidt næb og hvid blis og er lidt større. Rørhønens konstante halekniks og det nikkende hoved, når den svømmer, er andre gode kendetegn. Den synes mere sky end blishønen og skjuler sig i højere grad inde i bredvegetationen i søer og damme.
Arten er udbredt over hele verden bortset fra Australien. I Europa findes den overalt syd for os men Danmark ligger tæt på dens nordlige udbredelsesgrænse og der findes kun små isolerede bestande i Norge og Sverige. I Danmark findes rørhønen over det meste af landet dog mere spredt i de vestlige dele. Den lever ved næringsrige søer og vandhuller og foretrækker søer med tæt bredbevoksning f.eks. i form af rørskove. Hunnen placerer reden godt skjult i rørskoven eller evt. oppe i en busk og bliver gennem hele ynglesæsonen hjulpet i ungeopfostringen af hannen. Der er en stor ungeproduktion med store tab til forskellige dyr som gedder rotter og andre. En del af den danske bestand overvintrer især under milde vintre mens andre trækker sydpå til Vest- og Sydeuropa.
Rørhønen lever hovedsagelig af forskellige smådyr som insekter og orme, som den finder i vandoverfladen, i rørskoven eller på græsmarker. Disse suppleres af planteføde i form af forskellige frugter og frø. Ungerne spiser især små krebsdyr, som findes i vandoverfladen
Rørhønen indvandrede til Danmark i 1865 som følge af en nordlig ekspansion. Fra 1930'erne tiltog bestanden, og den toppede i 1980’erne med godt 12.000 par, men siden 1989 har arten oplevet tilbagegang, især i det vestlige Jylland. Tilbagegangen er svær at forklare, da de næringsrige søer, som rørhønen foretrækker, ikke umiddelbart er truede, samtidig med at vintrene har været relativt milde. Da Danmark ligger tæt på artens nordlige udbredelsesgrænse, er den sårbar over for hårde isvintre, hvor en del af de overvintrende fugle dør. De tætteste bestande vurderes i dag at være på på Øerne.