Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasinen er en karakteristisk vadefugl med et meget langt næb, relativt korte ben og en camouflagefarvet fjerdragt. Siddende fugle kalder i yngletiden med et højt, taktfast tik-a, tik-a, tik-a, ligesom hannerne markerer territoriet med ’sangflugt’ i form af stejle dyk, hvor de yderste halefjer vibrerer og frembringer en brummende lyd i takt med vingeslagene. Denne lyd har givet ophav til en række specielle lokale navne, såsom himmelged og horsegøg. Ellers fører fuglen en meget skjult tilværelse, idet fuglene ’trykker’, indtil man er 10-20 meter fra dem.

Dobbeltbekkasinen yngler i Europa og Asien. En tidligere underart yngler i Nordamerika men er nu klassificeret som en selvstændig art. I Europa forekommer arten primært mod nord og øst med de største bestande i de nordiske lande og Rusland. I Danmark findes arten spredt over hele landet dog med det største antal i Vest- og Nordjylland. Arten yngler i våde enge og moser gerne i delvis tilgroede sumpede områder. Her placerer den sin godt skjulte rede i græstuer. Kort efter æggenes klækning deler forældrefuglene bogstaveligt talt ungerne mellem sig og opfostrer dem hver for sig. Dobbeltbekkasinen er også en meget almindelig trækgæst herhjemme i eftersommeren. Her fælder de dragten inden de trækker længere sydpå sidst på efteråret. Det formodes at 20-30 millioner fugle hvert efterår kommer til Vesteuropa. I Danmark er antallet af fugle formodentlig i nærheden af en million. De fleste danske trækgæster overvintrer i Vesteuropa mens nogle trækker videre til Nordvestafrika. I milde vintre ses også et mindre antal fugle herhjemme. De sibiriske dobbeltbekkasiner overvintrer derimod primært i Afrika syd for Sahara samt i Syd- og Sydøstasien.

Dobbeltbekkasinens føde består af orme, krebsdyr, snegle og diverse insekter.

Dobbeltbekkasinen har før i tiden været en talrig dansk ynglefugl, men dræning og opdyrkning af enge og moser har ramt arten hårdt. Indtil midt i 1900-tallet var ynglebestanden formentlig på titusinder af par, mens den nu er på omkring 1500. De nordeuropæiske ynglefugle, som de danske trækgæster tilhører, viser også tegn på tilbagegang