Kvækerfinke

Kvækerfinken er på størrelse med bogfinken, som den ofte optræder sammen med, men kan især kendes fra denne på forekomsten af orange i dragten samt hvid overgump, som især ses tydeligt i flugten. I vinterdragt ligner de to køn hinanden meget, men hannen har klarere farver, og næbbet er gult med mørk spids. Hannens hovedfarve kan variere meget, men hovedet er ofte mørkplettet. I sommerdragten har hannen helt sort hoved. Kaldet er bl.a. et langtrukkent "kvææk", der har givet arten navn. Bortset fra yderst få ynglefund gennem årene og sporadiske sommerfund optræder kvækerfinke her i landet næsten udelukkende på forårs- og efterårstræk og som vintergæst, visse år i meget store antal. Man ser almindeligvis forsamlinger af kvækerfinker i bøgeskov, hvor fuglene i deres søgen efter bog falder meget sammen med skovbunden, indtil hele flokken letter og viser deres hvide overgumpe.

Kvækerfinken yngler almindeligt i birke- og nåleskov i fjeldområder i Norge Sverige nord for Stockholm Finland og det nordlige Rusland og Sibirien helt til Stillehavet. Den skandinaviske ynglebestand kan om vinteren træffes i det meste af det øvrige Europa. I år med rig produktion af bog herhjemme kan en stor del af de skandinaviske fugle overvintre i Danmark hvor de fortrinsvis optræder i bøgeskov. Hvis skovbunden dækkes af sne og fødesøgningen dermed vanskeliggøres søger kvækerfinkerne ofte ind til haver hvor de optræder på foderbrættet eller spiser nedfaldsfrugt.

I ynglesæsonen består føden af insekter, bl.a. sommerfuglelarver og biller. Om vinteren lever kvækerfinken hovedsagelig af frø, specielt bog, som er meget næringsrigt, og som indtages på jorden, ofte i flokke.

Der er kun gjort omkring ti sikre ynglefund af kvækerfinken i Danmark igennem de sidste godt hundrede år, så arten optræder næsten udelukkende på træk og som vintergæst. Antallet af vintergæster svinger meget fra år til år afhængigt af ungeproduktion og mængden af bog, men anses for stabilt.