De få hvidhalsede fluesnappere, der lander i Skandinavien, lærer ofte sangen af de talrigere brogede fluesnappere — så de synger på en helt anden arts dialekt.
Den hvidhalsede fluesnapper er på størrelse med den brogede fluesnapper og ligner ved en umiddelbar betragtning denne til forveksling. Hannen med sin sort-hvide fjerdragt kendes fra hannen af den brogede fluesnapper på det hvide halsbånd, der går helt om i nakken, mens hunnen med sin brun-hvide fjerdragt har en ekstra hvid vingeplet, der når næsten ud til vingens forkant. Desuden er den brune farve på ryggen gråtonet om foråret. De to arter er så nært beslægtede, at der ofte optræder hybridformer mellem dem. Sangen adskiller sig markant fra den brogede fluesnappers, som det ofte er tilfældet ved nært beslægtede arter, der ligner hinanden, men hos de få hvidhalsede fluesnappere i Skandinavien synger hannerne interessant nok ofte som hannerne af den brogede fluesnapper, som de har lært sangen af.
Hvidhalset fluesnapper er udbredt i Central- og Østeuropa og Rusland østpå til Volga. De største bestande forekommer i Ukraine Rumænien og Rusland. Artens nordøstligste bestand der er den som er tættest på Danmark findes på Öland og Gotland. Hvidhalset fluesnapper er ligesom broget fluesnapper hulruger og yngler i løvskov og frodige haver og parker. Herhjemme er der gjort to ynglefund i 1986 og 1994 i Nordsjælland; det første par havde ynglesucces. I begge tilfælde var der tale om blandingspar mellem en han af hvidhalset fluesnapper og en hun af broget fluesnapper. Den hvidhalsede fluesnapper overvintrer på savannen i det sydøstlige Afrika og optræder herhjemme under forårstrækket i maj; dog kun sjældent eftersom hovedparten af de svenske fugle trækker øst om Danmark. I overensstemmelse med trækretningen observeres de fleste fugle på Christiansø mens den også af og til iagttages på Sjælland Møn og Bornholm. Der er kun nogle ganske få efterårsfund herhjemme alle fra Christiansø.
Hvidhalset fluesnapper lever primært af insekter. Føden fanges typisk på fluesnappermanér ved at fuglen flyver ud fra en gren og snapper byttet i luften. Tilpasset denne fangstmetode er den som andre fluesnappere udstyret med et kort, bredt næb, der er omgivet af stive børster ved næbroden. Den tager dog også føden på træernes grene eller på jorden. Ungerne fodres gerne med sommerfuglelarver.
I det vestlige grænseområde for artens udbredelse, f.eks. i Sydtyskland, er arten i tilbagegang, men i kerneområderne er arten stabil eller i fremgang. Herhjemme er der store svingninger i antallet af trækobservationer fra år til år.