Aftenfalk

Aftenfalken er lidt mindre end tårnfalken og er en fåtallig gæst i Danmark. Den voksne han har sodfarvet fjerdragt bortset fra undergumpen, der er rustfarvet, mens benene og næbroden er røde. Den voksne hun har skifergrå overside med mørke tværbånd og gulbrun underside og isse. Aftenfalken er en meget dygtig flyver, der fanger store insekter i luften, men den kan også ”muse” ligesom tårnfalken. Den er social og yngler ofte i kolonier. Her udnytter aftenfalkene f.eks. rågereder, hvor de kan hjælpe hinanden med at fordrive de større råger. Både det danske og det videnskabelige artsnavn sigter til, at fuglen især jager i skumringen, hvor der er mange insekter på vingerne.

Aftenfalken yngler i Østeuropa i størst antal i Rusland og Ukraine og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset; flest par yngler i Ungarn og Rumænien. Der har desuden været lejlighedsvise fåtallige yngleforekomster i forskellige vesteuropæiske lande. I Danmark optræder aftenfalken som en fåtallig trækgæst og sjældent som sommergæst. Antallet af fugle der registreres herhjemme svinger kraftigt fra år til år. Den kan optræde invasionsagtigt i forbindelse med længerevarende højtryksperioder med østenvind i forsommeren eller eftersommeren gerne i småflokke. Under forårstrækket ses der flest fugle ved Skagen men den kan også observeres på de nordsjællandske træksteder og på Møn. Om efteråret ses den normalt i størst antal på Sydbornholm. Aftenfalken er afhængig af insekter som fødegrundlag og hele bestanden overvintrer på savannen i det sydvestlige Afrika hvor den jager i mindre flokke.

Aftenfalken lever hovedsagelig af større insekter som guldsmede og humlebier og i vinterkvarteret ikke mindst græshopper, som den mest fanger i flugten. I ynglesæsonen tager den også mindre hvirveldyr som mus, fugleunger og firben, som den slår ned på fra luften eller fra en udsigtspost.

Aftenfalken har gennem de seneste årtier været i tilbagegang i kerneområderne. Det skyldes formentlig, at det øgede pesticidforbrug i det østeuropæiske landbrug rammer arten hårdt pga. insekternes store betydning som fødegrundlag.