Tårnfalk

Tårnfalken er en lille rovfugl, der kendes på sine spidse vinger og lange hale. Den har rødbrun overside og lys, spættet underside. Hannen har dog blågråt hoved og haleoverside. Den ses gerne "musende" over åbne områder, hvor den med svirrende vinger og udspredt hale står stille i luften, mens den spejder efter bytte på jorden.

Udbredelsesområdet strækker sig over hele Europa og store dele af Afrika og Asien. I Danmark findes tårnfalken overalt hvor der er åbent land med spredt bevoksning samt i byerne. Særlig store tætheder findes ved Århus og Storkøbenhavn samt i Vestjylland hvor der er store udyrkede arealer og ældre bygninger eller opsatte redekasser. Tårnfalken er primært hulruger og ruger fra naturens hånd gerne i hulrum i klipper eller gamle træer. Derfor går tårnfalken også villigt i redekasser ("falkekasser"). Gennem målrettet opsætning af redekasser på elmaster bygninger eller træer er det flere steder i landet lykkedes at få den lokale bestand til at stige betydeligt. I byerne kan tårnfalken placere reden i huller i høje bygninger som kirketårne og siloer. Flere tårnfalke kan godt have rede i samme tårn da fuglen ikke er særlig territorial omkring redepladsen. Føden findes i byens udkant f.eks. langs motorveje. De fleste tårnfalke bliver i Danmark året rundt men nogle trækker sydpå til Tyskland Holland og Frankrig og enkelte til Spanien og Nordafrika for at overvintre. Der ses også et træk gennem landet forår og efterår af de nordskandinaviske bestande. Da dødeligheden for standfuglene visse år kan være ret høj får tårnfalken i forhold til de fleste andre rovfugle relativt mange unger. Antallet af æg reguleres fra år til år meget præcist af den fødemængde som hunnen modtager op til æglægningen. På den måde undgår tårnfalken at investere energi i unger som der alligevel ikke vil være føde nok til.

Tårnfalken er specialist i at fange mus, der også er tilgængelige om vinteren, men den er ikke kræsen i sit fødevalg. Den tager stort set alle slags smådyr som småfugle, orme, snegle, større insekter og padder. Om sommeren opdages disse fra luften, men om vinteren skifter den taktik. I stedet for aktiv fødesøgning dyrker den da i højere grad "standjagt"; f.eks. sidder den på en hegnspæl på udkig efter bytte. Denne jagtform er betydeligt mere energibesparende, men samtidig også mindre effektiv.

I starten af 1900-tallet blev en del tårnfalke beskudt, og totalfredningen i 1931 gav en pæn bestandsfremgang, der yderligere fik et skub med fredningen af alle rovfugle i 1967. I 1950'erne og først i 1960'erne gik tårnfalken imidlertid tilbage ligesom mange andre rovfugle, på grund af brugen af sprøjtegiftene PCB og DDT, som ophobedes i fuglene og mindskede formeringsevnen. Efter at disse stoffer blev forbudt, blev bestanden dog relativt hurtigt genoprettet. I dag regner man med, at der findes 1500-1700 ynglepar i Danmark. Tårnfalken er således landets tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen.