Jagtfalk

Jagtfalken er verdens største falk med en større krop end duehøgens og et vingefang som hos en musvåge. Hunnen er større end hannen, som det er tilfældet med mange fugle, der jager andre fugle i flugten. Jagtfalken kan minde om en stor vandrefalk, men mangler dennes brede, markante skægstribe. Vingerne er bredere og kroppen længere og kraftigere, hvad der giver den en langsommere flugt. Armdækfjerene på undersiden af vingerne er mørke. Der er en stor geografisk variation i fjerdragten. I Grønland forekommer en form, som er hvid med sorte pletter på ryg og vinger, og som har sorte vingespidser. Den kaldes også grønlandsfalk og er meget eftertragtet blandt falkonerer. På Island optræder en form, der er lysegrå og hvid, mens ungfuglene af den typiske nordskandinaviske form, der ses herhjemme, har gråbrun overside og lysere underside med kraftige, mørke længdestriber.

Jagtfalk er en nordlig art der yngler i Alaska og det nordlige Canada på Grønland og Island i det nordlige Skandinavien Rusland og Sibirien. Den holder til på tundraen og i fjeldet hvor den gerne anlægger sin rede på stejle utilgængelige klippesider. På trods af sin størrelse er fuglen meget diskret og reden afsløres oftest af de gulgrønne laver der næres af fuglenes ekskrementer på klippesiden. Generelt er jagtfalken standfugl men yngre fugle trækker ofte sydpå om vinteren. Det giver anledning til at der næsten årligt optræder nogle få unge jagtfalke i Danmark. De kommer formodentlig især fra Norge og Sverige. Jagtfalk er set over hele landet men de fleste iagttagelser er gjort langs den jyske vestkyst og på Sjælland. I første halvdel af 1800-tallet var den formentlig en regelmæssig træk- og vintergæst herhjemme. Efter at den sidenhen blev iagttaget yderst sjældent er der i de senere år blevet set op til en lille håndfuld individer hvert år flest i efteråret og i foråret men der er også eksempler på både overvintrende og oversomrende eksemplarer. Fuglene holder gerne til i åbne kystnære områder men de er også truffet i byer hvor de jager duer.

Ved kysterne jager jagtfalken havfugle fra de store fuglefjelde, mens den i bjergrige indlandsområder hovedsagelig lever af ryper hele året. Den sydlige grænse for jagtfalkens overvintringsområde falder sammen med sydgrænsen for rypernes udbredelse. Udover fugle kan jagtfalken også tage lemminger og sneharer. Hannen og hunnen kan samarbejde om at udmatte byttet.

Antallet af ynglepar på globalt plan er ikke særlig præcis kendt. Den europæiske ynglebestand er stabil og estimeret til 900-1400 par.