Dværgfalken er Europas mindste falk — og alligevel kan den nedlægge en hjejle, som vejer det samme som falken selv.
Dværgfalken er den mindste falkeart i Europa. Den har korte vinger og lang hale og kan minde om spurvehøgen i sine proportioner såvel som i måden at jage på. Hannen er iøjnefaldende mindre end hunnen og har gråblå overside og rustbrun underside, mens hunnen har mørkebrun overside og lys bug med kraftige, brune pletter.
Dværgfalken findes udbredt i Nordeuropa og videre østpå gennem hele det nordlige Rusland og Sibirien. Desuden yngler den i Alaska og Canada. Danmark ligger syd for yngleområdet og de nærmeste bestande er i Norge og Sverige. Dværgfalken er en ret almindelig trækgæst og sjælden vintergæst herhjemme. Den ses primært langs kysterne hyppigst i Vadehavsområdet ved Limfjorden og i Østsjælland. Egentlig rastende ses den hovedsagelig i Sønderjylland men kun med få individer. Overvintringsområderne for de skandinaviske dværgfalke er Vesteuropa men nogle når helt til det nordlige Afrika. I yngleområdet lever dværgfalken især i åbne områder såsom heder moser og åbne birkeskove men redeplaceringen varierer fra land til land. I Skotland placeres reden på jorden i Skandinavien i gamle kragereder og på Island fortrinsvis på klippehylder. På Færøerne er dværgfalken den eneste ynglende 'rovfugl' og kaldes smyril som også er navnet på det færgeselskab der varetager ruten til og fra Færøerne og Island til Danmark.
I yngleområdet lever dværgfalken af forskellige spurvefugle såsom engpibere og stenpikkere, der enten tages i luften eller på jorden. Også hjejlen, som vejer lige så meget som dværgfalken selv, kan indgå i kosten. I sommerhalvåret suppleres kosten med mus og diverse insekter.
Den europæiske bestand af dværgfalk vurderes at være stabil.