Gulspurv

Hannerne af gulspurv er nemme at kende på deres gule tegninger på bug, strube og hoved. Hunnerne er mere brunlige, især hovedet. Begge køn har rødbrun overgump. Arten er på størrelse med bogfinken og har en ret lang hale. Gulspurven har en karakteristisk sang: En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyyyv , der har givet den øgenavnet syvsanger. Hannerne sidder altid frit fremme, f.eks. i toppen af en busk, når de synger. Der findes mange sangvarianter, og i Danmark alene er der påvist syv forskellige dialekter.

Gulspurven er udbredt i Europa bortset fra områder i det nordligste Skandinavien og størstedelen af Sydeuropa. Endvidere forekommer arten i et bredt bælte østover i Asien til Bajkalsøen. Desuden er arten nu vidt udbredt på New Zealand hvor den blev indført i det 19. århundrede. Gulspurven er almindelig i Danmark og den yngler i en række forskellige naturtyper - hovedsagelig af åben eller halvåben karakter. Således yngler den ikke i helt lukket skov og byområder. Arten placerer typisk sin rede på jorden eller lavt i en busk. Hunnerne foretrækker de mest gule hanner som gerne er de ældste og måske de sundeste. Faktisk tiltrækkes hunnerne så meget af disse hanner at en markant del af ungerne i en rede ofte ikke er redehannens egne. De danske gulspurve er overvejende standfugle men fuglen er også en almindelig trækgæst takket være de store bestande i Sverige og Finland. En del af disse fugle overvintrer i Danmark.

Gulspurven lever hovedsagelig af insekter om sommeren; især fodres ungerne med insekter. Uden for yngletiden opholder gulspurven sig især på dyrkede områder, hvor den søger frø og korn. Den kan lejlighedsvis også optræde i haver, hvor den søger føde under foderbrættet.

Den danske bestand har oplevet en gradvis nedgang fra sidste halvdel af 1980'erne med omkring en tredjedel, men som helhed har den europæiske bestand været stabil gennem samme periode. Nedgangen i Danmark tillægges især den effektiviserede danske landbrugsproduktion. På økologisk dyrkede marker er arten mere almindelig end på traditionelt dyrkede marker, ligesom gulspurvene dér lægger flere æg og får større ynglekuld.