Bomlærken minder umiddelbart om sanglærken, men afsløres af sit usædvanligt kraftige næb og sin knirkende, klirrende sang, der lyder som en lille rangle af nøgler.
Bomlærken kendes også under navnet kornværling. Overfladisk betragtet minder den om sanglærken, men ved nærmere eftersyn afsløres flere forskelle. Den mest markante af disse er næbbet, som er meget kraftigere hos bomlærken. Stemmen er også meget anderledes; bomlærkens sang er en knirkende og klirrende tik-tik-tik trirililirirililily , som den fremfører fra mindre træer, levende hegn, hegnspæle og lign.
Bomlærken har en overvejende europæisk udbredelse men forekommer desuden langs kysten i det nordvestlige Afrika samt i områder syd og øst for Det Kaspiske Hav. I Europa ligger Danmark på den nordlige udbredelsesgrænse; ellers forekommer arten stort set overalt på kontinentet. I Danmark finder man kun arten i forbindelse med agerland hvilket betyder at arten f.eks. i områder domineret af løvskov på Øerne er meget fåtallig. Der er meget forskel på hvor almindelig arten er i de forskellige egne af Danmark. Den er decideret sjælden i mange egne af Fyn og øst for Storebælt hvorimod den er karakterfugl i det vestlige og nordlige Jylland. Bomlærken er en udpræget standfugl der om vinteren samles i flokke på helt op til 1.000 individer. Danmark besøges kun meget fåtalligt af træk- og vintergæster.
Bomlærkens føde består af frø, grønne plantedele samt insekter.
Siden 1950'erne er bomlærken gået stærkt tilbage i det danske landskab. Alene siden begyndelsen af 1980'erne er arten gået yderligere 70 % tilbage og er nu forsvundet helt fra store dele af Øerne. Et tilsvarende mønster ses i mange andre nord- og vesteuropæiske lande. Årsagerne til bomlærkens bestandsnedgang skal findes i intensiveringen af landbruget.