Stor Flagspætte

Stor flagspætte er den almindeligste danske spætteart og en af vores meget karakteristiske fugle. Det gælder både udseendet og dens trommen, hvormed den markerer sit territorium. Fjerdragten er spraglet i sorte, hvide og røde farver. Hannen har en rød plet i nakken, mens ungfugle har rød isse.

Stor flagspætte findes over det meste af Europa og i en bred stribe gennem Asien østpå til Stillehavet. I Danmark er der gjort ynglefund over langt det meste af landet. Arten er særlig talrig i Jægersborg Dyrehave Grib Skov Rold Skov og Høstemark Skov. Den synes kun at mangle på helt skovløse lokaliteter som f.eks. Anholt og Saltholm. Den foretrækker blandskov med mange udgåede træer i hvilke den både finder sin føde og laver sit redehul. Den findes dog også i ren løvskov og nåleskov. Stor flagspætte har ligesom de andre spætter nogle særlige tilpasninger til sin specielle levevis. En unik kraniekonstruktion gør at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette kombineret med åbning af grankogler om vinteren slider så meget på næbbets hornlag at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april.

Om sommeren lever stor flagspætte hovedsagelig af insekter, især sommerfuglelarver, som den hakker frem fra træstammer. Den er også berygtet for at røve fuglereder – her kan den endda hakke hul på bagsiden af en anden spættearts redehul og stjæle ungerne derfra. Herudover kan den hakke hul i redekasser for at spise fugleunger og æg. Om vinteren består føden mest af nåletræskogler, der bearbejdes i særlige spætteværksteder, som kan udgøres af f.eks. en revne i en stub, hvor koglen kiles fast. I år, hvor frøsætningen hos fyr og gran slår fejl, kan nordlige bestande af stor flagspætte optræde invasionsagtigt i de danske skove. Det drejer sig især om ungfugle, som har haft svært ved at konkurrere med de ældre fugle om den begrænsede fødemængde.

Bestanden af stor flagspætte er tættest i det østlige Danmark, hvilket nok hænger sammen med forekomsten af ældre løvskov. Der er dog sket en ekspansion af arten i det nordlige Jylland over de sidste 20 år. Den samlede danske ynglebestand har i denne periode fluktueret en del, men samlet set har bestanden holdt samme niveau. I år med angreb af billearten typograf, som giver flere døde graner, ses en øget ynglesucces pga. dels øget fødetilgang, dels bedre redemuligheder. Dette forudsætter, at typografen ikke bekæmpes.