Rågen hamstrer føde som nødder og gemmer dem til vinteren — men den stjæler også gerne fra andre rågers gemmer.
Rågen er en karakterfugl i agerlandet, hvor man gerne ser den fouragere på marker og langs landeveje i store flokke. Rågen minder med sin størrelse og fjerdragt, som er helt sort, meget om sortkragen, men kendes på sit lange lysegrå næb, som hos den voksne fugl forekommer ekstra langt p.g.a. den nøgne grå hud omkring næbroden. Rågens kald minder også om kragens, men er ikke så groft.
Rågen forekommer i et bredt bælte fra Europa til Asiens stillehavskyst. I Europa yngler den spredt talrigest i et bælte fra Skotland og Danmark i nord til Frankrig i syd. I Danmark forekommer rågen over det meste af landet men den er klart mest almindelig i det østlige Jylland og på Øerne særligt på Bornholm. I det vestlige og nordlige Jylland kan der være langt mellem fuglene. Rågen er en udpræget koloniruger som kan yngle i kolonier på helt op til 700 par. De danske råger er overvejende standfugle men nogle trækker i strenge vintre sydvestpå til kanalkysten. Landet besøges af en del trækgæster fra Nordskandinavien og Rusland som i milde vintre kan overvintre her. Om vinteren kan rågen træffes i det meste af Europa bortset fra Nordskandinavien.
Rågen lever primært af insekter, orme og frø, som den borer efter med sit lange og ret smalle næb. Som de øvrige kragefugle hamstrer rågen føde, f.eks. nødder, som den gemmer til vinteren. Den stjæler også føde, som andre hamstrende råger har gemt.
Efter en kraftig tilbagegang i perioden 1925-1978 fra omkring 100.000 par til under det halve, især grundet bekæmpelse og jagt på ungerne, gik bestanden atter frem i løbet af 1980'erne og kulminerede omkring 1990. Siden da har bestanden stabiliseret sig på et niveau på omkring 80-90.000 par.