Krage

Kragen hører til blandt de største spurvefugle. Krage findes her i landet i to underarter, gråkrage og sortkrage. Gråkrage er overvejende klædt i gråt, men har sorte vinger, ansigt og bryst, mens sortkrage har helt sort fjerdragt. I perioden 1999-2025 har man betragtet de to underarter som selvstændige arter. Blandingspar kan forekomme, men er ikke særligt udbredt. Det mest almindelige kald er det karakteristiske hæse kraa , der har givet kragen sit navn.

Kragen er vidt udbredt i et bredt bælte fra Europa til store dele af Asien. De to underarters yngleudbredelse er forskellig. Gråkragen lever i Europa Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa forekommer den i Irland Skotland Skandinavien Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. I Danmark yngler gråkragen i hele landet. Sortkragen lever i Europa vest for gråkragens udbredelsesområde og i Asien øst for gråkragens udbredelsesområde. I Europa yngler den således især i de vestlige dele. I Danmark yngler den især i Jylland syd for en linje mellem Ringkøbing Fjord og Kolding samt i Det sydfynske Øhav og på Lolland-Falster. Der er dog forekomster i det meste af resten af landet men yderst spredt. Grænsen mellem sort- og gråkragens udbredelsesområder går gennem det sydlige Danmark. Kragen er karakterfugl i det åbne landskab med spredte høje træer men træffes sjældent i tætte skove. I byerne yngler den også i stort tal i parker. De danske krager er standfugle og Danmark besøges også af store mængder skandinaviske og russiske gråkrager i træktiden og om vinteren. Antallet af gæstende krager om vinteren er i tilbagegang i takt med at den svenske gråkragebestand er på retur og muligvis også fordi de nordlige bestande er begyndt af overvintre længere mod nord. Om vinteren fouragerer kragerne gerne i større flokke ofte på marker og strande og de overnatter sammen med andre kragefugle på særlige overnatningspladser hvor der til tider kan tælles flere tusinde fugle.

Kragen er meget alsidig i sit fødevalg og æder således både orme, insekter, mindre hvirveldyr, ådsler, frø, affald m.m. Man ser ofte krager ved veje, hvor de spiser trafikdræbte dyr. Kragen er kendt for at plyndre andre fugles reder for æg og unger, herunder andre kragers reder, men ligesom for husskadens vedkommende er effekten heraf ofte voldsomt overdrevet.

Fra midten af 1970'erne gik ynglebestanden af især gråkrage jævnt frem. Årsagen kan være, at jagtmulighederne var blevet indskrænket; bl.a. blev forgiftning med udlægning af giftpræparerede hønseæg og anvendelse af kragefælder forbudt. Omkring 2005 var der en større nedgang, men i perioden 2007-2021 har ynglebestanden været nogenlunde stabil. Vinterbestanden har dog været i en tilbagegang siden midten af 1970'erne.