Gråkragen kendes let på sin grå krop kombineret med sorte vinger, hoved og bryst. Sortkragen er til sammenligning helt sort. I Jylland og på Fyn forekommer begge varianter, og blandingspar ses lejlighedsvis.
Gråkragen yngler i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. I Danmark yngler den i hele landet og er den mest udbredte kragevariants. Den er karakterfugl i det åbne landskab med spredte høje træer, men ses også i parker og byområder. De danske gråkrager er overvejende standfugle, og bestanden suppleres om vinteren af skandinaviske og russiske trækfugle. Om vinteren fouragerer gråkragerne gerne i større flokke på marker og strande.
Gråkragen er næsten altædende — orme, insekter, mindre hvirveldyr, ådsler, frø og affald. Den ses hyppigt ved veje, hvor den spiser trafikdræbte dyr, og den plyndrer af og til andre fugles reder for æg og unger.
Ynglebestanden af gråkrage gik jævnt frem fra midten af 1970'erne, muligvis som følge af indskrænkede jagtmuligheder. Omkring 2005 var der en større nedgang, men bestanden har siden 2007 været nogenlunde stabil. Vinterbestanden af skandinaviske gæster er dog i tilbagegang.