Lille Skrigeørn

Lille skrigeørn hører til de mindre ørne. Den har et relativt lille næb af en ørn at være og er kun lidt større end musvågen. Den har dog tydeligt ørnekarakter med vinger, der er lige brede fra rod til spids og har lange fingre. Den ligner stor skrigeørn til forveksling, er kun lidt mindre end denne og en anelse lysere brun i fjerdragten. På vingeundersiden er dækfjerene lysere end svingfjerene, mens det omvendte er tilfældet hos stor skrigeørn.

Lille skrigeørn yngler i Østeuropa og Mellemøsten øst på til Det Kaspiske Hav. De største europæiske yngleforekomster er i Hviderusland Letland og Rumænien. De nærmeste ynglepladser i forhold til Danmark er i det østlige Tyskland og Polen. Arten yngler i skove omgivet af åbent fugtigt terræn. Lille skrigeørn er en trækfugl der overvintrer på savannen i Sydøstafrika hvortil de fleste europæiske fugle trækker øst om Middelhavet over Bosporus Israel og Suez. Lille skrigeørn er sjælden i Danmark men den er i de senere år i stigende grad iagttaget årligt nok især på grund af øget feltornitologisk aktivitet. Siden år 2000 er der set op mod 130 fugle. De fleste ses i det østlige Danmark som ligger tættest på de nærmeste yngleområder men den enkeltlokalitet hvor fuglen ses hyppigst er Skagen. Her drejer det sig ofte om forlænget træk i foråret. De fleste fugle ses herhjemme om foråret men der gøres også observationer om efteråret og om sommeren.

Lille skrigeørn jager ved at slå ned på byttet i flugten, ved at sidde på en pæl som musvågen og vogte over byttet eller ved at gå på jorden. Føden består især af mindre pattedyr, padder, krybdyr og fugle, men den kan også tage store insekter.

Bestanden har i visse lande været på retur i de senere år, f.eks. ved artens vestgrænse i Tyskland og i det tidligere Jugoslavien og Grækenland, men også i Letland, der rummer en stor bestand. I andre lande har den bevaret status quo eller været i svag fremgang. En af truslerne mod arten er jagt, primært under trækket, i Mellemøsten.