Stor skrigeørn kendes fra lille skrigeørn på et omvendt mønster på vingens underside — dækfjerene er mørkere end svingfjerene, hvor lille skrigeørn har det modsatte.
Stor skrigeørn er kun lidt større end lille skrigeørn, som den ligner til forveksling, og størrelsesforskellen kan således ikke anvendes til bestemmelse i felten. Det bedste kendetegn er, at dækfjerene på undersiden er mørkere brune end svingfjerene, mens det omvendte er tilfældet hos lille skrigeørn. Desuden er fjerdragten hos stor skrigeørn generelt mørkere end hos lille skrigeørn. Det gælder ikke mindst for ungfuglene, der kan være næsten sortbrune. I flugten er vingerne stærkere kuplede end hos lille skrigeørn, ligesom vingernes forkant er vinklede.
Stor skrigeørn yngler i et bælte fra det nordøstlige Europa gennem det centrale Asien til Stillehavskysten ud for Sakhalin. De nærmeste ynglepladser ligger i det østlige Polen og Estland men bestandene her er meget små. I modsætning til mange andre ørne er stor skrigeørn ligesom lille skrigeørn hovedsagelig knyttet til lavlandsområder med skov med tilstødende enge og søer eller floder. Stor skrigeørn er en trækfugl der ikke overvintrer så langt mod syd som lille skrigeørn. De europæiske fugle overvintrer i Sydøsteuropa Tyrkiet og Mellemøsten samt Nordøstafrika mens de asiatiske ørne overvintrer i Sydasien. Stor skrigeørn ses endnu sjældnere herhjemme end lille skrigeørn. Der er gjort omkring 45 observationer fra 2000-2020 flest i træktiderne i april og maj samt igen i oktober. Den er dog set i alle årets måneder bortset fra juni og juli. Hovedparten er set på Sjælland og i Skagen. I de fleste tilfælde drejer det sig om forbitrækkende individer men der er også gjort fund af mere stationære fugle.
Stor skrigeørn lever af mindre pattedyr, fugle, padder og krybdyr samt insekter. Fugle udgør en relativt større del af byttet end hos lille skrigeørn. Den jager ved at dykke fra luften, fra et udsigtspunkt eller ved at gå på jorden.
På grund af den ringe bestandsstørrelse i Europa og tilbagegang gennem længere tid anses stor skrigeørn for at være truet som ynglefugl i Europa. Arten er meget sårbar over for ændringer i landskabet ved ynglepladserne, specielt dræning og træfældning, og den er også fåtallig i Asien.