Rørhøg

Rørhøgen er den største af de fire danske kærhøge-arter. Den ses typisk flyvende i slingrende flugt lavt hen over rørsumpe, søgende efter bytte. Dens store vingeareal og lille kropsvægt gør den eminent til netop denne form for jagt. Hannens fjerdragt er iøjnefaldende med brun ryg, blågrå hale og svingfjer og sorte vingespidser. Hunnen er ensfarvet mørkebrun med lys isse, hage og vingeforkanter. Især hunner og ungfugle i deres brune fjerdragter forveksles ofte med musvåger, men har en slankere fremtoning og ofte hævede vinger i V-form. Rørhøgen tilhører slægten kærhøge, som herhjemme desuden er repræsenteret ved blå kærhøg, steppehøg og hedehøg.

Rørhøgen er udbredt fra det sydlige Skandinavien ned gennem Vesteuropa og østover gennem Rusland. Nært beslægtede arter lever i henholdsvis det sydlige Afrika Sibirien Stillehavsregionen med Australien og New Zealand og endelig på Madagaskar. Herhjemme træffes den typisk i vådområder med veludviklet rørskov. Især i de senere årtier har arten spredt sig til mange mindre vådområder. Reden anbringes altid i rørskov hvor fødesøgningen kan finde sted. Den nuværende yngleudbredelse dækker næsten hele landet med undtagelse af de indre egne af den sydlige halvdel af Jylland. Den største bestand findes i Vejlerne med 43 ynglepar. Allerede i juli begynder de første unge rørhøge efterårstrækket sydpå og i august-september følger resten efter. De overvintrer typisk i vådområder ved Middelhavet eller i Central- og Østafrika. I april ankommer fuglene igen til Danmark og kan ses udføre ren luftakrobatik over rørskove når de markerer deres territorium. Det foregår under udstødelse af høje mjavende skrig der kan minde om stormmågens. De dygtigste akrobater er de mest eftertragtede hanner og kan som noget lidt specielt for rovfugle have 2-3 mager. Der er dog typisk en favorithun som modtager mest hjælp til yngelplejen.

Rørhøgen finder sin primært sin føde i rørskoven, men også over marker, langs grøfter og vandløb mm. Fuglene kan søge føde i flere kilometers afstand fra ynglestedet. Den tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. smågnavere, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk, som den opdager fra luften.

I midten af 1800-tallet var rørhøgen ganske almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte op gennem 1950'erne og 1960'erne betød ny bestandsnedgang. Efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige, og arten har siden bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Ynglebestanden er firedoblet siden 1970 og har i dag stabiliseret sig på omkring 1.070 ynglepar.