Vandstæren kan dykke ned i åer og endda gå på bunden mod strømmen for at fange vårfluelarver — den eneste danske spurvefugl med den evne. Den indikerer, at vandløbet er rent, fordi dens byttedyr forsvinder ved forurening.
Vandstæren er trods navnet ikke en stær, men tilhører sin egen familie med fem arter, hvoraf kun en er repræsenteret i Europa. Vandstæren er dog på størrelse med en stær. Den er en buttet, mørkebrun fugl med karakteristisk hvidt bryst og kort hale. Den ses typisk siddende på en sten eller gren ved vandløb, mens den nervøst vipper gumpen op og ned. Denne ’kniksende’ adfærd gør arten let genkendelig. Ofte vil man, selv om vinteren, kunne høre vandstærens stille sang af varierende, knitrende toner.
Vandstæren yngler i det meste af Skandinavien i Storbritannien Syd - og Mellemeuropa og østpå til Centralasien. I Danmark er den meget sjælden som ynglefugl hvilket skyldes at der kun findes få klare vandløb med god strøm og stenet bund som er artens foretrukne fødesøgningssted. I det nordlige Skandinavien yngler arten gerne på små afsatser i klipperne langs elvene. I Danmark findes dette terræn kun på Bornholm. Der er således mangel på naturlige redepladser i Danmark og opsætning af redekasser har derfor vist sig at være gavnlig for arten. Desuden yngler den gerne under mindre broer over åer. Om vinteren ses vandstæren mere almindeligt da de danske standfugle suppleres af fugle fra primært Norge og Sverige. Det vurderes at den danske vinterbestand ligger på 500-1000 fugle.
Vandstæren lever af forskellige vandlevende smådyr, hovedsageligt vårfluelarver, slørvingenymfer og døgnfluenymfer, som den fanger ved at dykke efter dem. Den dykker altid mod strømmen for at få neddrift, og den kan også finde på at gå på bunden ved fødesøgning! Ud over insektlarver spiser vandstæren snegle, orme, tanglopper og i sjældne tilfælde småfisk. Den er en god indikator for rene vandløb, da dens fødegrundlag forsvinder ved forurening.
Vandstærens ynglestatus blev forbedret en smule op gennem 1990’erne; medhjælpende hertil har formentlig været den mindskede udledning af urenset spildevand. Dog har antallet af ynglepar siden påbegyndelsen af DOF's projekt om truede og sjældne ynglefugle i 1998 været meget lille. I 2022 således 3-6 par fordelt på Midtjylland, Sydøstjylland og Vestjylland samt muligvis Midtjylland, Vestjylland og Sjælland. Antallet af overvintrende fugle har været nedadgående siden omkring årtusindeskiftet.