Hættemåge

Den smukke hættemåge er på trods af tilbagegang stadig et almindeligt syn i den danske natur. I sommerdragten er fuglen meget typisk med sin mørkebrune hætte, men den er også ret let at kende resten af året på sine vingers hvide forkant. Hætten er i vinterdragten erstattet af en mørk øreplet. Ungfuglene har en mere broget fjerdragt.

Hættemågen forekommer i et bredt bælte op til den subarktiske zone fra Vest- og Nordeuropa gennem Asien til Stillehavskysten. I Europa yngler den primært i den nordligste halvdel af kontinentet men forekommer dog også spredt i de sydligere dele. I Danmark yngler hættemågen i kolonier på små øer og holme i søer moser fjorde eller ved kysten i langt størstedelen af landet undtagen Bornholm . Den yngler enkelte steder også på taget af industribygninger. Den danske ynglebestand er anslået til ca. 86.000 par i 2018. De danske hættemåger trækker til Vesteuropa (og enkelte helt til Nordafrika) for at fælde og overvintre allerede i juli men til gengæld ankommer mange tusinde trækgæster fra Østersøområdet. Disse fugle bliver i Danmark til oktober/november hvor de har afsluttet fældningen men mange overvintrer også i Danmark. I løbet af de senere år er det også blevet mere almindeligt at de danske ynglefugle bliver i landet hele året.

Hættemågens føde er meget varieret og omfatter bl.a. insekter, snegle, orme, fisk, ådsler samt affald. Til tider ses hættemågen også jage insekter over moser og søer, ligesom den kan finde på at plukke fx kirsebær direkte fra træet.

Omkring 1970 var ynglebestanden på mindst 245.000 par. Herefter er der sket en stor tilbagegang frem til 2018, hvor antallet var ca. 86.000 par. I takt med, at det samlede antal ynglepar er faldet, er de store kolonier skrumpet kraftigt. Udviklingen er ikke mindst uheldig, fordi hættemågekolonier yder vigtig beskyttelse mod rovdyr for en række andre vandfugle. Dette gælder således for den sorthalsede lappedykker, som er en sjælden dansk ynglefugl, og for splitterne, som har få ynglesteder i Danmark. Det er til gengæld positivt, at antallet af hættemåger, der yngler i nyetablerede vådområder, typisk engsøer, er steget i de senere år.