Hvidvinget Terne

Hvidvinget terne er nært beslægtet med sortterne. Den har ligesom denne mørk krop og lyse vinger, men kontrasten mellem den fløjlssorte krop og de hvide overvinger er mere markant hos den hvidvingede terne, hvad der har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn. Det bedste kendetegn er dog nok, at hvidvinget terne har sorte undervinger.

Hvidvinget terne yngler i Østeuropa og videre østpå spredt gennem Asien til det nordøstlige Kina. I Kasakhstan er den talrig men bortset fra i Rusland Ukraine og Belarus er de østeuropæiske bestande ret ubetydelige. Der findes enkelte mindre lokale bestande i Vesteuropa. Den yngler i små og mellemstore kolonier ved lavvandede søer men kan også optræde ved oversvømmede og fugtige områder såsom rismarker i det nordvestlige Italien. Den synes at have en forkærlighed for nyligt oversvømmede områder. Når ynglesæsonen er slut eller hvis den slår fejl kan fuglene optræde nomadisk og flyve langt væk fra deres traditionelle udbredelsesområde. De europæiske og vestasiatiske terner overvintrer i overvejende grad i Afrika syd for Sahara hvor der tidvis optræder mere end tre millioner rastende fugle i Victoriasøen. Herhjemme optræder hvidvinget terne årligt som en sjælden trækgæst der visse år optræder invasionsagtigt i maj. I 1997 optrådte der således mere end 2000 fugle flest i Jylland og på Sjælland. Det var formentlig forårsaget af at de østeuropæiske fugle var presset af lokal tørke og så trak videre østpå i forbindelse med østenvind. Der opstod en lille koloni i Tøndermarsken ligesom et enkelt par etablerede sig på Vestamager men i begge tilfælde slog yngleforsøgene fejl. Også i 2014 var der invasion og i 2016 var der et enkelt yngleforsøg i Midtjylland. I august og september er det gerne ungfugle der ses enkeltvis i selskab med sortterner.

Hvidvinget terne lever hovedsagelig af insekter, f.eks. guldsmede og dansemyg, men den kan også tage haletudser og mindre fisk. Den jager i luften og tager også bytte i vandoverfladen, men den styrtdykker ikke som havternerne. Den fouragerer også over land, f.eks. på stepper.

Den europæiske ynglebestand vurderes om stabil, men fluktuerende. Bestandene i Polen svinger mellem 150 og 12.000 par og i Baltikum mellem 355 og 1100 par.