Stor Præstekrave

Stor præstekrave er den almindeligste af de tre danske præstekravearter. Som ynglefugl findes den udbredt ved de fleste danske kyster, hvor der er områder med sand. På strandene på Fanø og Rømø kendes den fra den mindre og mere lokalt forekommende hvidbrystet præstekrave på at den sorte halskrave går tværs over struben og at benene er orange og næbbet orange med sort spids. Den tredje danske præstekrave, lille præstekrave, findes især ved ferske vådområder, og her kendes stor præstekrave i flugten på at den har hvide vingebånd. Lille præstekrave har blegere grøngule ben og en tydelig gul ring rundt om øjet. Stor præstekrave bevæger sig ofte på stranden i karakteristiske rykvise løb, der har givet den navnet ’strandløber’. Når arten har unger kalder den uafladeligt med en blød fløjten, og hvis mennesker eller hunde og andre rovdyr kommer for tæt på æg eller unger, har præstekraverne nogle afledningsmanøvrer, hvor de f.eks. spiller syge med knækkede vinger, eller løber rundt med bøjede ben i lav vegetation for at ligne mus.

Den store præstekrave yngler i det nordvestligste og nordligste Europa og østpå i det nordlige Rusland til Stillehavskysten; desuden findes den langs kysterne af Grønland og det nordøstlige Canada. I de nordligste yngleområder er kysterne islagte i størstedelen af yngletiden hvorfor den store præstekrave her yngler på stenede sletter og fjeldheder inde i landet. I Danmark yngler den store præstekrave almindeligt på strande med sand langs de danske kyster mens den forekommer mere fåtalligt og spredt på sandede vårafgrødemarker og ved søer og åer inde i landet I trækperioden i anden halvdel af maj og starten af juni og igen fra slutningen af juli til starten af september passerer et større antal nordlige præstekraver Danmark på vej mellem ynglepladserne i Skandinavien og Nordrusland og overvintringspladserne i tropisk Vestafrika. Større flokke ses især langs den jyske vestkyst både på sandstrande og nybearbejdede marker tæt på kysten. De nordlige fugle er mørkere på oversiden en tilpasning til redesteder på stensletter og fjeldheder. De danske store præstekraver overvintrer hovedsageligt langs kysterne af Vesteuropa fra Sydengland og Holland til Sydspanien. De ankommer til ynglelokaliteterne i februar-marts og trækker væk igen fra midt i juli. Stor præstekrave har en meget lang yngletid hvor æglægningen kan starte tidligt i april og der stadig kan ses små unger i starten af august. Det betyder at arten er en af de eneste arter af vadefugle hvor et ynglepar kan producere to kuld på en sæson i Danmark.

Stor præstekrave lever af et stort udvalg af invertebrater afhængig af hvilke arter, der er talrige på præstekravens levesteder. Orme og små krebsdyr synes at være særlig vigtige.

En stor andel af de sydlige store præstekraver yngler på sandstrande, og her har arten været i tilbagegang i hele sit udbredelsesområde i Europa i en længere årrække, hovedsagelig på grund af øget menneskelig forstyrrelse på strandene og et øget prædationstryk fra rovdyr og fugle. Optællinger i Vadehavet, i Storstrøms Amt og på DOF's punkttællinger tyder alle på, at der mellem sidst i 1980'erne/midt i 1990'erne og omkring 2010 forsvandt mere end halvdelen af antallet af ynglepar. Siden 2010 har antallet i Vadehavet og på punkttællingerne været næsten stabilt. Antal ynglepar af stor præstekrave kendes ikke på de fleste kyststrækninger i Danmark. I 1990'erne vurderedes antal ynglepar til 1900-2500 par, og da mere end halvdelen synes at være forsvundet siden da, er det bedste bud i 2021 på 1000 par. Af de nordlige store præstekraver, som vi ser på trækket, har antallet af ynglepar i Nordskandinavien været stabilt eller svagt stigende i perioden 2006-2018. Bestandsudviklingen før 2006 er ukendt.