Træløber

Træløberen er en lille, uanselig fugl med lysplettet, brun ryg, lys underside og en bred, hvid øjenstribe. Som navnet siger, løber den på træer, hvor den fisker insekter frem fra den furede bark med sit lille, krumme næb. I modsætning til spætmejsen løber træløberen dog kun opad, når den søger føde. Den er næsten identisk i udseende med den nærtbeslægtede korttået træløber, der også findes i Danmark. De to arter har meget ens krav til levesteder, og derfor ser man aldrig overlappende territorier. I foråret kan det endog komme til heftige territoriekampe mellem arterne. I felten adskilles de bedst på deres stemmer. Træløberens sang består af en lys strofe i faldende tonehøjde med en brat stigning til slut, mens kaldet består af svage, ensartede strofer, srri , i et højt toneleje.

Træløberens udbredelse strækker sig over det nordlige østlige og centrale Europa og østpå gennem Rusland og Centralasien til Stillehavskysten og Japan. Desuden forekommer den i Himalaya. I Danmark er den udbredt over hele landet men mangler visse steder i Vest- og Nordvestjylland hvor der ikke findes egnede levesteder. Den forekommer især i løvskove og parker men kan også leve i ældre nåleskov dog med en noget lavere tæthed. Arten er særlig talrig i gammel naturskov hvor der kan yngle 20-40 par pr. kvadratkilometer. Træløberen er strejffugl og bliver i Danmark om vinteren hvor den gerne ses i blandede flokke med mejser. Fugle fra nordligere bestande ses forår og efterår på træk især på Bornholm. I kolde vintre overnatter træløberne ofte mange tæt sammen for at holde varmen og i særlig strenge vintre er dødeligheden høj. Overvintringen betyder at træløberen allerede i slutningen af februar påbegynder yngleadfærd og sangaktiviteten er på sit højeste i midten af marts. Reden som påbegyndes sidst i april placeres typisk i huller i gamle træer eller under store stykker løs bark.

Træløberen lever af insekter, insektlarver og edderkopper, som den finder under træernes bark. Da tætheden af disse er højere på ældre træer med knudret, ujævn bark, er det især på træer som eg, ask, fyr og el, at træløberen søger føde. Dette gør den på en meget karakteristisk måde, idet den starter nedefra på træet og så bevæger sig opad i en spiral rundt om stammen, samtidig med at den hurtigt bevæger hovedet fra side til side for at finde insekter. Når den er kommet til toppen, flyver den ned igen og begynder forfra på et nyt træ.

Træløberen er relativt mobil og findes derfor over det meste af landet, inklusive på de fleste småøer. I løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede har den været under ekspansion, specielt i det nordlige Jylland og på Vestlolland. Dette kan hænge sammen med de milde vintre i 1990'erne og til dels en ældning af de nordjyske skove, som har gjort dem mere velegnede for træløberen.