Rødrygget Svale

Rødrygget svale er på størrelse med landsvale, som den umiddelbart ligner med sin blåsorte og hvide fjerdragt og sine forlængede halefjer. I modsætning til landsvale og i lighed med bysvale har den lys overgump, der hos den voksne fugl er lys rustrød. Nakken og hovedets sider er lyse med en svag rustbrun toning, og struben er lys. Et andet godt feltkendetegn er desuden den lige afskårne, sorte undergump.

De forskellige underarter af rødrygget svale er udbredt i det sydlige Europa Mellemøsten det sydlige Asien og det centrale Afrika. Den underart der optræder i Europa yngler på Den Iberiske Halvø på Balkan og i Tyrkiet. Desuden er der meget små bestande i Frankrig og Italien. Artens levesteder er meget varierede fra bjerglandskaber og dalsænkninger til bebyggede områder og byer. Den europæiske bestand af rødrygget svale overvintrer i Afrika syd for Sahara. Første fund i Danmark er fra 3/6 1957 på Lolland men antallet af fund pr. år er gradvist steget og arten er siden år 2000 set med gennemsnitligt syv fugle om året. Den øgede hyppighed skyldes formodentlig øget opmærksomhed på arten i felten. Flest iagttagelser gøres april - juni og gælder et forlænget forårstræk hvor fugle fra vinterkvarteret kommer for langt nordpå på vej mod ynglepladserne i Sydeuropa. Den er set over hele landet men de største chancer for at se arten har man på træksteder som Skagen og Nordsjælland om foråret og Blåvandshuk og Gedser om efteråret.

Svalerne er alle eminente flyvere. Ligesom de øvrige svaler fanger rødrygget svale hovedparten af sin føde i luften, hovedsagelig insekter.

Den europæiske bestand af rødrygget svale vurderes at være stabil.