Natravn

Natravnen opdages kun sjældent, da den om dagen sidder ubevægelig og sover, godt camoufleret af sin gråbrune fjerdragt. Som følge af den natlige levevis er øjnene store og med et spejlende lag ligesom hos pattedyrene. I flugten, som minder noget om uglers, bemærkes den lange hale og hos hannen de hvide pletter i vingen og på halen. I yngletiden fra sent forår til hen på sommeren høres hannens snurrende sang fra de tidlige nattetimer. Den syngende han kan også frembringe en klappende lyd ved at slå vingerne sammen i flugten. Man kan lokke natravnen til sig ved at klappe i hænderne og dermed efterligne en konkurrerende han. Der knytter sig megen overtro til fuglen, bl.a. fordi den flyver om natten. Det hedder sig, at det varsler ulykke, hvis man ser gennem "hullet" i vingen, fremkaldt af den hvide vingeplet. Fra gammel tid er natravnen blevet kaldt gedemalker, fordi man troede, at den levede af at malke geder om natten, når den fløj omkring.

Natravnen findes i det meste af Europa men ikke i det nordlige Skandinavien. Arten er dog i tilbagegang og opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Tilbagegangen skyldes mangel på hedeområder der er den foretrukne ynglebiotop. I stedet har arten fundet nye biotoper specielt fyrreskov på sandet bund. Området skal være relativt åbent men gerne med større træer da dette betyder mange nataktive insekter som udgør natravnens føde. Det danske udbredelsesområde er Nord- og Vestjylland med kerneområder i Thy ved Skagen og syd for Ringkøbing Fjord. I det øvrige land findes kun få ynglepar med den tætteste bestand i Midtjylland og nogle få par i Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Æggene lægges direkte på jorden evt. i en lille fordybning og der nås normalt to kuld om året da hannen overtager yngelplejen når ungerne er to uger gamle. Natravnen trækker til tropisk Afrika hvor den overvintrer. Der ses i Danmark kun få trækfugle næsten udelukkende i forbindelse med forårstrækket med Christiansø som den eneste nogenlunde sikre lokalitet. Netop under trækket kan man dog være heldig midt om dagen at finde natravnen sovende åbenlyst på uventede steder som fx altaner og i vejkanter.

Føden består udelukkende af forskellige nataktive insekter, som fanges i flugten. Natravnen jager ved hjælp af synet og har omkring det korte næb små stive børster, som hjælper til at lede insekterne ind i det enorme gab.

I 1800-tallet var natravnen en almindelig fugl på de jyske heder, men dette er ikke længere tilfældet, især på grund af opdyrkning og tilplantning. I takt med at hederne er forsvundet, har natravnen formået at tilpasse sig til åbne nåletræsbevoksninger, og den danske bestand, som i dag anslås til 5-600 par, menes at være rimelig stabil. Tilbagegangen på europæisk plan tilskrives udover tilplantning og tilgroning et øget pesticidforbrug og dermed effektiv udryddelse af natravnens fødekilder.