Temmincksryle

Temmincksrylen er en af vores mindste vadefugle, blot på størrelse med en musvit. Den kan lettest forveksles med en dværgryle, men er mere diskret gråbrun end denne på ryg og vinger. Desuden er benene lysere, og halesiderne er hvide. Temmincksrylen er en af de få danske fugle, der er opkaldt efter en person, nemlig den hollandske zoolog Temminck.

Temmincksrylen yngler fra den skandinaviske fjeldkæde østpå gennem det nordligste Rusland og Sibirien helt til Beringstrædet. I Nordskandinavien yngler den desuden langs kysten af Den Botniske Bugt inderst i Østersøen. Hunnen lægger ofte to kuld æg kort efter hinanden. Det første kuld udruges af den han hun først parrer sig med mens hun selv udruger det andet kuld der typisk har en anden far. På den måde kan ynglesuccesen fordobles hvad der er nyttigt i forhold til den store risiko for æggerøveri. Den store ægproduktion er dog meget fødekrævende for hunnen hvis kropsvægt kun svarer til halvdelen af vægten på de to kuld æg tilsammen. De skandinaviske fugle overvintrer i den østlige del af Middelhavet og i Sahelzonen syd for Sahara. Herhjemme optræder temmincksrylen fåtalligt på trækket. I modsætning til dværgrylen er den mere talrig om foråret i maj end på efterårsstrækket i juli-august fordi der yngler flere temmincksryler end dværgryler i Skandinavien. Dette er også årsagen til at der ses relativt flere voksne fugle herhjemme. De fleste temmincksryler ses om foråret langs den jyske vestkyst mens efterårstrækket oftest iagttages på østdanske lokaliteter. Rastende fugle ses på fugtige enge ved vandhuller og på mudret lavt vand både langs kysterne og ved søer inde i landet. Temmincksrylen optræder således oftere inde i landet end de øvrige rylearter.

Føden består hovedsagelig af insekter og deres larver, f.eks. myg og stankelben, når den optræder inde i landet, mens den ved kysterne gerne tager orme, krebsdyr, snegle og muslinger.

Bestanden af temmincksryler i Fennoskandinavien er på mellem 24.000 og 50.000 individer og er fluktuerende, mens bestanden i Rusland og Sibirien antages at være på mellem en og to millioner, som overvintrer i Syd- og Sydøstasien.