Brushane

Hannen af brushanen er en af de mest spektakulære danske ynglefugle og er i yngledragten umiskendelig med sin prangende fjerkrave og fjertoppe i forskellige farver og sit gule, vortede ansigt. Hannen er på størrelse med en hjejle - dog med længere ben. Hunnen er betydeligt mindre og er på størrelse med en rødben. Hunnen mangler hannens farver og har hele året en mere diskret fjerdragt i brunlige farver. I yngledragten har den store sorte pletter på brystet i varierende omfang. Den kan ligne en rødben, men har aldrig de mange små sorte prikker på brystet, som rødbenen har i yngledragten. Brushanens ben er enten orangerøde – mere orange end rødbenenes ben – eller de er mere blege hos de yngre fugle. Hannen uden for yngletiden ligner en meget stor udgave af hunnen. I flugten ses brushanens karakteristiske store hvide felter på halesiderne og et smalt, hvidt vingebånd.

Brushanens yngleudbredelse omfatter de nordlige og centrale dele af Europa og den nordlige del af Sibirien. I den sydlige del af udbredelsen i Europa var brushanen tidligere vidt udbredt i vådt græsland fra England og Frankrig til Ungarn og Ukraine men i dag er der kun få ynglesteder tilbage i dette område. I Danmark er brushanen nu en sjælden ynglefugl som efter en voldsom tilbagegang kun yngler på ganske få lokaliteter. De vigtigste lokaliteter der er tilbage er Margrethe Kog og Mandø Koge i Vadehavet Tipperne i Ringkøbing Fjord og Bygholmengen ved Limfjorden. Arten lever hovedsagelig på flade fugtige kortgræssede enge uden eller med kun svag påvirkning af saltvand. Brushanen klarer ikke tidlig udbinding af kreaturer eller et større græsningstryk i artens rugetid der især ligger fra midt i maj til midt i juni. Her etablerer hannerne dansepladser gerne på åbne forhøjninger i området hvor de med oppustede prydfjer kæmper voldsomt om hunnernes gunst. De senere år ses dansende brushaner dog primært i artens træktid i første halvdel af maj hvor nordlige trækgæster dominerer i flokkene. De danske ynglefugle synes i dag primært at anvende en anden strategi ved parringen hvor hannerne følger de fødesøgende hunner rundt på engene og forsøger at tiltrække sig opmærksomheden. Denne ændring i strategi kan delvis skyldes at der er blevet mange flere vandrefalke på engene med ynglende brushaner hvor hannerne er et attraktivt og let bytte for falkene mens brushanerne er helt optaget af danseriet. Arten er ikke pardannende og hannerne deltager således ikke i yngelplejen. Hunnerne står alene for rugningen og følger ungerne til de er ca. 9-13 dage gamle. I den første del af denne periode varmer hunnen ungerne når de er kolde. Desuden advarer hunnen ungerne når en fare nærmer sig. Efter de 9-13 dage overlades ungerne til sig selv. De er flyvefærdige ca. fire uger efter klækningen. Brushanen er en ret almindelig trækfugl i Danmark hvor den fouragerer på fugtige enge mudrede kyster søbredder og græsmarker. Især i fugtige forår kan der ses meget store antal på forårstrækket fra den sidste uge i april til midt i maj hvor flokke på mange hundrede individer kan ses f.eks. i marsken i Vadehavet ved Ringkøbing Fjord og på engene ved Limfjorden. Fuglene overvintrer primært i tropisk Afrika men et mindre antal – udelukkende hanner - også i Middelhavsområdet og visse kystområder i Vesteuropa. Hunnerne overvintrer stort set alle i Afrika syd for Sahara.

Brushanens føde består af diverse insekter, krebsdyr, muslinger, snegle og orme.

Som mange andre vadefuglearter, der yngler i Danmark, er også brushanen gået voldsomt tilbage gennem de sidste 100 år. Brushanen var før en almindelig ynglefugl på fugtige enge både i indlandet og overalt langs kysterne. Endnu omkring 1970 ynglede der brushaner på mere end 100 lokaliteter i Danmark, og midt i 1980'erne på mellem 60 og 70 lokaliteter. Omkring 2000 var der kun 15 ynglelokaliteter tilbage, og i det seneste atlasprojekt 2014-2017 fandtes der kun ynglende brushaner i 14 kvadrater (på 12 lokaliteter). På grund af hunnens meget skjulte levevis i yngletiden og i særlig grad i rugetiden, og fordi der optræder mange trækgæster både i starten og i slutningen af artens yngletid, er det meget svært at finde og at optælle antallet af ynglende hunner præcist. Ydermere yngler der mange flere brushaner i Danmark i våde forår end i tørre forår. I de seneste våde forår i 2012 og 2013 ynglede ca. 100 hunner af brushane i Danmark, mens dette antal måske kun er på 30-50 hunner i de tørre forår, vi har haft mange af de senere år. Arten er også gået voldsomt tilbage på dens andre europæiske ynglepladser uden for Arktis. Kombinationen af fugtige enge hen i maj-juni, ingen eller svag græsning frem til starten af juni, og enge der ikke gror til med høj vegetation, er i dag sjældne, og kun enge med målrettet forvaltning for denne type engfugle frembyder i dag ynglelokaliteter, hvor brushane har mulighed for at yngle med succes.