Dværgryle

Dværgrylen er sammen med temmincksrylen vores mindste ryler, blot på størrelse med en musvit. Dværgrylen skiller sig ud fra de større ryler ved sin ringe størrelse, som især er iøjnefaldende, når den optræder i en blandet ryleflok, men den er også genkendelig på sine kvikke bevægelser under fødesøgningen. Næbbet er kort og lige og benene sorte. Ligesom de unge sandløbere har de unge dværgryler, som der optræder flest af herhjemme, et lysere forparti end de øvrige småvadere. Ungfuglene kendes fra temmincksrylen på en hvid V-formet tegning på ryggen og hvid øjenbrynsstribe. Modsat hos de fleste andre vadefugle fælder ungfuglene allerede deres svingfjer det første efterår, ligesom de voksne fugle muligvis fælder deres svingfjer to gange om året. Det er et fænomen, der optræder hos flere af de arter, der overvintrer i tropisk Afrika, og det kan hænge sammen med den voldsomme belastning af fjerdragten, som solens stråling forårsager.

Dværgrylen yngler i arktiske områder fra det nordligste Norge og østpå gennem det nordlige Rusland og Sibirien mod øst til Lena-floden. Den holder til på tundraen og strandenge langs Ishavets kyster. Den overvintrer i store områder af Afrika syd for Sahara og i Middelhavslandene og Sydasien østpå til Indien. Herhjemme ses den hyppigst på efterårstrækket mens forårstrækket i maj er mere østligt orienteret. De voksne fugle passerer allerede i juli og første halvdel af august mens ungfuglene især ses fra sidst i august til sidst i september. Dværgrylen er meget bundet til kysten og ses i størst antal langs lavvandede kyster i Vadehavet og i de vestjyske fjorde samt uden for Jylland specielt i Odense Fjord på Ølsemagle Revle og på Vestamager. Visse år er forekomsten af ungfugle invasionsagtig. Når dværgrylernes ynglesucces veksler fra år til år hænger det sammen med at mængden af polarræve der både tager lemminger og ryleæg og -unger svinger i takt med lemmingernes ynglesucces.

Føden består af hvirvelløse dyr, hovedsagelig insekter, som dværgrylen tager med hurtige bevægelser fra strandens fugtige overflade eller fra opskyllet tang.

Den flyway -bestand, som vores trækgæster er en del af, skønnes at tælle omkring 300.000 fugle og at være stabil, om end udviklingen er meget usikker.