Stribet Ryle

Stribet ryle ligner i fjerdragten en hun af brushane, men er en del mindre, kun lidt større end almindelig ryle. Den har, som navnet siger, striber på brystet, der ender i en spids og danner en skarpt tegnet overgang til den hvide bug. Næbbet er ret kort og svagt nedadbøjet med en lysere næbrod. Kaldet er et kort og rullende ”krrrt”, og i yngletiden spiller hannerne stående på en tue eller i lav sangflugt med stærkt oppustet bryst og en næsten metallisk buum-buum-buum-lyd. Arten optræder kun sjældent på vore breddegrader.

Den stribede ryle yngler i arktiske områder i Sibirien Alaska og Canada. Den har i de senere år bredt sig mod vest på den sibiriske tundra næsten til Ural. Af de mange småvadere fra det østlige Sibirien og det nordlige Nordamerika er stribet ryle den der optræder hyppigst i Vesteuropa. Det er formentlig hovedsagelig sibiriske fugle der indimellem dukker op her. Arten overvintrer i det sydlige Sydamerika og i mindre antal i Australien og New Zealand. Stribet ryle har siden årtusindskiftet optrådt herhjemme hvert år især fra maj til september med i gennemsnit 6-7 årlige iagttagelser. Den er set over det meste af landet men de fleste observationer er gjort i Vest- og Nordjylland. Den optræder ved lavvandede kyster og på strandenge hvor den opsøger mudderflader i sin jagt på føde.

I ynglesæsonen tager stribet ryle hovedsagelig insekter og deres larver, bl.a. stankelben. På trækket tager den ofte græshopper, ligesom den uden for yngleområdet supplerer føden med muslinger og krebsdyr.

Første fund af stribet ryle i Danmark er fra 1950 på Amager. Frem til 1990 var der under et fund i gennemsnit om året, men efterfølgende er der gjort flere iagttagelser. Fremgangen herhjemme kan hænge sammen med artens ekspansion mod vest i Asien, men forøget ornitologisk aktivitet og større kendskab til og interesse for sjældne arter kan også have gjort sig gældende.