Sortgrå Ryle

Den sortgrå ryle er en smule større end den almindelige ryle. Den har relativt korte ben, der er karakteristisk gule i vinterdragten, ligesom næbroden også er gul. Som navnet siger, fremtræder den mørk. Oversiden er koksgrå, mens bugen er lys. Den har et smalt hvidt vingebånd, som ses i flugten sammen med de hvide halesider, der står i kontrast til halens sorte midterlinje. Denne haletegning, der også forekommer hos mange af de andre ryler, tjener til beskyttelse af æg og unger, idet de voksne fugle ved at brede halen ud og løbe pibende omkring kan minde om mus eller lemminger og dermed lokke ræve væk fra ynglen. Den sortgrå ryle optræder gerne i småflokke, somme tider sammen med sandløbere og stenvendere, og er meget lidt sky.

Den sortgrå ryle yngler på tundraen fra Nordøstcanada over Grønland og Island og videre østpå til Svalbard og langs den sibiriske ishavskyst til Taymyr-halvøen. Desuden yngler den i det skandinaviske højfjeld primært i Norge. Nogle af ynglepladserne er så næringsfattige at rylerne må foretage togter ud til kysten for at fouragere. Den sortgrå ryle er den vadefugl der kan overvintre længst mod nord. Således optræder den både i Sydvestgrønland på Island og i det nordligste Skandinavien men den overvintrer også i Vesteuropa og så langt sydpå som i Spanien og Portugal. Et forholdsvis stort antal fugle overvintrer på De Britiske Øer. Uden for ynglesæsonen opholder den sig ved kysterne. Herhjemme optræder den sortgrå ryle både som en træk- og vintergæst der ankommer i september-oktober og forlader os igen mellem marts og maj. Artens trækforhold er ikke særlig godt kendt men trækgæsterne kommer formentlig fortrinsvis fra Nordskandinavien mens nogle af vintergæsterne muligvis kommer helt fra Svalbard og Nordrusland. Efterårstrækket passerer hovedsagelig den jyske vestkyst mens forårstrækket især observeres i Nordjylland. De overvintrende fugle ses ofte på stenmoler og høfder og på Bornholm også på klipper. Der forekommer omkring 5-700 sortgrå ryler herhjemme om vinteren men i isvintre kan der være mere end 1000 individer.

I ynglesæsonen lever den sortgrå ryle af insekter, primært myg og stankelben, mens den under trækket og på overvintringspladserne lever af snegle, tanglopper og mindre krebsdyr, som den primært finder i tidevandszonerne.

Bestanden af sortgrå ryle i Svalbard, Norge og Sverige anslås til omkring10.000 par og anses for at være i fremgang.