Kærløberen har markante sort-hvide hovedstriber, der får den til at minde om en enkeltbekkasin — et usædvanligt kombo af ryle og bekkasin i ét.
Kærløberen er en lille vadefugl, der ligner en lille udgave af en ung almindelig ryle. Den har dog markante sort-hvide hovedstriber, der sammen med de lidt kortere ben og det relativt lange næb også får den til at minde om en enkeltbekkasin. Bugen er lys og uplettet.
Kærløberen er en fåtallig vadefugleart der yngler i fjeldmoser i Nordskandinavien specielt i Lapland og videre mod øst gennem det nordlige Rusland og Sibirien. De nordeuropæiske kærløbere overvintrer især i Mellemøsten og Østafrika mens østligere bestande tilbringer vinteren i Sydasien og Australien. Trækket foregår hovedsagelig øst for Danmark men hvert år optræder der alligevel et begrænset antal kærløbere på trækket herhjemme specielt under efterårstrækket i juli-august. Den ses især ved lavvandede kyster og fjorde ofte i selskab med andre vadefugle f.eks. ryler. I overensstemmelse med at vi ligger vest for hovedtrækruten optræder de fleste fugle i Østdanmark. Nogle af de bedste lokaliteter er Ølsemagle Revle og Staunings Ø i Køge Bugt.
Kærløberen lever hovedsagelig af små hvirvelløse dyr som børsteorme og insekter samt plantefrø.
Den nordeuropæiske bestand skønnes til mellem 90.000 og 130.000 individer. Bestanden blev markant reduceret mellem 1970 og 1990, og den nedadgående tendens er siden fortsat i Finland, som rummer omkring 2/3 af den europæiske bestand.