Den islandske ryle har under vinteropholdet i Holland et stofskifte 4-5 gange højere end hvilestofskiftet — sammenligneligt med en Tour de France-rytters. Det daglige energiforbrug svarer til strømmen i en bilakkumulator.
Den islandske ryle er en stor og kraftig ryle. I sommerdragten har fuglen en smukt orangerød underside og spraglet overside. Fugle i vinter- og ungfugledragt er mere diskret farvede i gråt og hvidt og har grøngrå ben. Næbbet er relativt kort og kraftigt.
Den islandske ryle yngler på tundra i de højarktiske dele af Grønland Sibirien Alaska og Canada men ikke på Island som man kunne tro ud fra navnet. I Europa er den islandske ryle således udelukkende en træk- og vintergæst. Vores trækgæster overvintrer især på tidevandskyster i Vesteuropa og Vestafrika. I Danmark er den islandske ryle en ret almindelig trækgæst om foråret hovedsagelig i maj og om efteråret fra midt i juli til sidst i september. Den del af den sibiriske bestand der raster her på trækket overvintrer hovedsagelig i Mauretanien og Guinea-Bissau mens de canadiske og grønlandske fugle som fx passerer Blåvandshuk i stort tal i juli-august overvintrer i Vesteuropa. Det danske Vadehav er af international betydning som rasteområde med forekomster på op til 80.000 individer og her overvintrer mange islandske ryler også. Når de sibiriske ynglefugle trækker østpå omkring 1. juni kan store antal ses passere Hyllekrog på Sydlolland hvor maksimum på et forår er mere end 45.000 forbitrækkende fugle på nogle få dage. For at kunne tilbagelægge de store afstande fra vinterkvarteret til de nordlige ynglepladser er fuglene nødsaget til at oplagre store mængder fedt. Mange af fuglene fordobler deres vægt fra ca. 100 g til ca. 200 g i løbet af få uger! Efter sigende skulle Knud den Store Canutus Magnus have været særlig glad for denne meget fede og velsmagende fugl hvilket menes at have givet ophav til fuglens videnskabelige navn.
Den islandske ryle lever af insekter, muslinger, snegle og krebsdyr, som den især tager på blotlagte sandvader. Som et kuriosum kan nævnes, at arten under vinteropholdet i det hollandske vadehav har et stofskifte, der er 4-5 gange højere end hvilestofskiftet. Det er noget af den største forskel, der forekommer i dyreverden, og det kan sammenlignes med en Tour de France-rytters. Dens daglige energiforbrug svarer således til strømmen på en bilakkumulator!
De islandske ryler, der overvintrer i Europa og kommer fra de grønlandske og canadiske ynglepladser, tæller mere end en halv million individer. De har udvist store bestandssvingninger i det halve århundrede, man har fulgt dem, formentlig som resultat af nogle år med dårligt vejr og langvarigt snedække på tundraen i Nordvestgrønland og det nordøstligste Canada. Derimod er antallet af overvintrende sibiriske ynglefugle i Vestafrika aftaget i bekymrende grad, så de nu tæller mindre end 250.000 individer.