Fjeldvågens tidligere navn — "låddenbenet musvåge" — hentyder til dens fjerklædte ben. Bestanden følger lemmingerne i Skandinavien og varierer kraftigt fra år til år.
Fjeldvåge minder om musvåge i udseende, men er en anelse større, har længere vinger og en lysere fjerdragt end denne. Den har hvid hale med mørk bagkant. Dens tidligere navne, låddenbenet musvåge og vintermusvåge, hentyder til henholdsvis artens fjerklædte ben og at den primært forekommer i Danmark i vinterhalvåret.
Fjeldvåge findes ynglende i det nordlige Skandinavien og videre østpå gennem Rusland og Sibirien samt i Nordamerika. Arten er så at sige det nordlige Skandinaviens musvåge og således den almindeligste rovfugl i Norge. Til forskel fra musvågen jager fjeldvågen hovedsagelig ved at ”muse” ligesom tårnfalken altså ved at hænge det samme sted i luften på udkig efter bytte hvilket hænger sammen med dens tilpasning til at jage i åbne fjeldlandskaber. I Danmark spejder fjeldvågen dog også som musvågen efter bytte fra pæle for at spare på energien. I Danmark kan fjeldvågen ses overvintrende over hele landet hvor den primært opsøger større åbne naturområder som de vestjyske eng- og fjordlandskaber vildmoserne og marskområderne i Vadehavet men den forekommer også mange andre steder. Fjeldvågen ses således også tit langs motorvejene på udkig efter trafikdræbte dyr. Gode træksteder om foråret er Skagen Rørvig Gilleleje og Hellebæk mens fjeldvågen om efteråret især koncentreres ved de sydøstdanske træksteder som Gedser Odde og Dueodde.
Som mange andre af fjeldets rovdyr lever fjeldvågen i yngletiden hovedsagelig af lemminger. I overvintringsområderne er føden den samme som musvågens og omfatter især mus. Dette fører til konkurrence mellem de to arter, og vinterterritoriet forsvares derfor over for både artsfæller og musvåger.
Da bestandsstørrelsen af lemminger er cyklisk og meget variabel, varierer antallet af fjeldvåger også meget fra år til år; især ynglesuccesen er stærkt påvirket. Da cyklerne er forskellige i de enkelte egne, bevæger fjeldvågen sig over store områder for at finde tilstrækkelig føde. Det betyder, at det er meget vanskeligt at vurdere bestandsstørrelsen og bestandens udvikling. Reners overgræsning, der har fjernet fødegrundlaget for lemmingerne, er nævnt som en mulig årsag til en formodet tilbagegang, men dette er endnu ikke videnskabeligt bekræftet. Under alle omstændigheder kan det i 2022 konstateres, at antallet af trækkende og overvintrende fjeldvåger i Danmark har været faldende siden midt i 1970’erne og frem til i dag.