Canadagås

Canadagåsen er en meget stor gås med sort hals og hoved og et hvidt, trekantet hagebånd. Næb og ben er mørke. Den kan ligne den betydeligt mindre og mere kompakte bramgås pga. begges kontrasterende sorte og hvide farver på hoved og hals, men canadagåsen har lyst bryst, hvor bramgåsens sorte hals fortsætter i et sort bryst.

Canadagåsen hører oprindeligt hjemme i Nordamerika jævnfør navnet men blev indført på godser og i parker i England i 1600-tallet og i Sverige og senere Norge og Finland fra omkring 1930. Disse udsatte fugle har haft stor ynglesucces i naturen i Storbritannien Sverige Sydnorge og Sydfinland og der er fåtallige spredte forekomster i det øvrige Nordvesteuropa. I Danmark yngler der få par spredt over hele landet. De er alle efterkommere af lokalt udsatte fugle bl.a. fra godser hvor den er indført som prydfugl. De danske par yngler fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer hvor reden anlægges på mindre holme. De svenske fugle yngler både i indlandssøer og på klippeskær i Østersøens skærgård. I Danmark forekommer canadagæs særligt i den sydøstlige del af landet men også i Vejlerne i Thy og langs Kattegatkysten. Normalt optræder arten i mindre flokke ofte sammen med svaner og andre gæs men der kan forekomme flokke på mere end 1000 fugle f.eks. i Basnæs Nor ved Skælskør og på Nyord på Møn.

Canadagåsen lever af plantemateriale, som den indtager ved at græsse på marker og enge, og den henter i mindre omfang plantemateriale ved at stå på hovedet i søer eller lavvandede fjorde. Arten kan være til gene for landbruget, fordi den tager vintersæd på markerne.

De første fritlevende ynglepar optrådte herhjemme i slutningen af 1930’erne. De var oprindelig udsat på Frijsenborg gods ved Århus. Under atlasprojektet 1971-74 var der sikre ynglefund i Nordvestsjælland og på Østfyn, mens der under atlasprojektet 1993-96 var flere ynglepar spredt over Jylland og på Midtsjælland. På hovedparten af lokaliteterne optrådte kun enlige par. På grund af den store ekspansion i Sverige optrådte der op gennem 1980'erne og -90'erne et voksende antal (op mod 30.000) canadagæs som overvintrende i Danmark. De senere år har antallet dog været faldende og ligger nu på omkring 1/3 af maks-forekomsterne omkring år 2000. Svenske tællinger har afsløret, at det formentlig hænger sammen med at arten i større omfang bliver stående i Sverige og overvintrer der. Ynglebestanden i Danmark er stadig fluktuerende. De danske ynglefugle menes alle at stamme fra lokalt udsatte fugle, og bestanden er i 2018 estimeret til 5 ynglepar.