Knortegås

Knortegåsen er den mindste af de almindeligt forekommende gåsearter i Danmark. Det er en buttet, mørk gås med sort hals og hoved, hvid halskrave og hvid undergump. Ungfugle har om efteråret lyse bræmmer på vingerne, og den hvide halskrave kan være svagere eller manglende. Der forekommer tre underarteri Danmark; heraf er kun de to almindeligt forekommende: mørkbuget knortegås (afbildet) og lysbuget knortegås. Arten har fået navn efter den rullende "knorr" -lyd, som høres fra flokkene af knortegæs.

Knortegåsen yngler langs de højarktiske kyster. I Europa forekommer den følgelig kun på de allernordligste øer såsom Svalbard. Den mørkbugede knortegås som yngler i det nordlige Sibirien er den mest talrige underart. Den kan ses raste i hele Danmark ved lavvandede hav- og fjordområder men er langt mest hyppig i de sydlige dele af landet. I løbet af vinteren ses den også på strandenge og græsarealer. Vadehavet er den vigtigste lokalitet med 15.000-20.000 rastende fugle forår og efterår. Nogle tusinde mørkbugede knortegæs overvintrer også herhjemme mens de fleste fugle fortsætter til Holland og Frankrig. De lysbugede knortegæs som forekommer i Danmark yngler på Svalbard og i det nordøstlige Grønland. De er mere fåtallige end de mørkbugede og ses kun almindeligt i det nordlige Jylland omkring Limfjorden og Kattegatkysten samt om efteråret i det nordlige Vadehav. I de seneste år har lysbugede knortegæs også kunnet ses længere sydpå bl.a. langs Djurslands kyster og på dele af Nordfyn. Om foråret opholder næsten hele bestanden sig i Danmark; om vinteren er der tale om op mod 80 % af bestanden afhængigt af vejrliget. I hårde vintre trækker en del fugle til overvintring i Østengland i området nær Lindisfarne. Først i den sidste del af maj trækker de lysbugede knortegæs tilbage til ynglepladserne i nord.

Knortegåsen lever herhjemme af ålegræs, havgræs, søsalat og strandengsvegetation i form af græsser og urter, og den er i de senere år i stigende omfang observeret på kystnære agerjorde med vintersæd. I yngletiden lever den af tundravegetation som græsser, mosser og laver.

Efter et markant lavpunkt omkring 1950'erne er den sibiriske bestand af mørkbuget knortegås gået markant frem som følge af jagtfredninger i de europæiske overvintringslande. Bestanden gik således frem fra omkring 40.000 fugle i starten af 1970'erne til lidt over 300.000 i starten af 1990'erne. Herefter er bestanden dog reduceret til ca. 200.000 på grund af dårlig ynglesucces. Den lille bestand af lysbuget knortegås, som Danmark har et meget stort internationalt ansvar for, er gået frem fra blot 2000 fugle i 1960'erne til ca. 6000 i 1990'erne med fortsat fremgang til knap 10.000 fugle i 2019. Bestanden er dog stadig lille og derfor potentielt truet af konkurrence med større gåsearter på ynglepladserne og forurening af de danske overvintringsområder med blandt andet mindre ålegræs i fjordene til følge.