Silkehale

Silkehalen er en meget særegen fugl, som ikke kan forveksles med andre danske fugle. Mest iøjnefaldende er den store top samt de markante gule og røde felter på hale og vinger, der lyser op på baggrund af den grå grundfarve. Endvidere har arten en karakteristisk sort hagesmæk og ansigtsmaske. I flugten ligner silkehalen stæren, men er en smule mindre. Dens kald lyder som en ringen af små sølvklokker. På engelsk kaldes den Bohemian Waxwing, fordi den som en anden "boheme" eller "sigøjner" ikke har en fast trækrute, men flytter sig efter de tilgængelige føderessourcer.

Silkehalen er udbredt i nåletræsbæltet fra det nordligste Skandinavien østpå over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og det nordvestlige Canada. Den yngler gerne i ældre skove med en rig undervegetation med mange bær. I Danmark er silkehalen en ret almindelig træk- og vintergæst. Silkehalen er en typisk invasionsart hvis antal i Danmark afhænger af mængden af føde i yngleområderne. Den seneste store invasion fandt sted i de sidste måneder af 2012 hvor der var flere enkeltobservationer på flere tusinde individer. Tyngdepunktet for arten ligger typisk i Københavnsområdet. Artens vinterudbredelse i Europa strækker sig øst for en linje fra det nordøstlige Storbritannien til Adriaterhavet.

I yngletiden lever silkehalen af insekter, men i vinterkvarteret lever den primært af rønnebær, andre bær og forskellige former for frugt. Selv om silkehalen fortærer store mængder gærede bær om vinteren, bliver den ikke beruset, idet arten er udrustet med en usædvanlig stor lever, som gør den i stand til at forbrænde store mængder alkohol.

Den europæiske bestand af silkehalen var stabil i perioden 1970-2000. I Finland var der dog tale om en markant bestandsfremgang i 1990'erne. I Danmark er vinterbestanden stærkt fluktuerende, da silkehale optræder i invasioner. Hvor mange fugle der overvintrer i Danmark afhænger af, hvor meget mad der er tilgængeligt i det nordlige Skandinavien.