Hvidøjet And

Hvidøjet and er en sjælden gæst herhjemme, hvor den kan findes i søer og moser. Den minder mest af alt om den almindeligt forekommende taffeland; dog er hvidøjet and en smule mindre, og særligt kroppens og ryggens farve afslører, at der er tale om en anden art. Hannen af hvidøjet and har kastanjebrunt hoved og flanker, blågråt næb med sort spids, mørk ryg og vinger samt et lyst øje, som har givet anledning til fuglens navn. Et vigtigt kendetegn er desuden den hvide undergump, som står i kontrast til resten af fuglen og ikke findes hos nogen lignende arter. Hunnen fremstår noget mere neutral med afdæmpede brune farver, men har ligesom hannen en lysende hvid gump.

Hvidøjet and er udbredt i store dele af Eurasien samt det nordlige Afrika. Her forekommer den spredt oftest i ferske områder såsom søer og moser med tagrør gerne i selskab med andre ænder. Arten yngler primært i det østlige Europa fx Polen Ukraine og Rumænien samt det sydvestlige og centrale Asien og forekommer ellers som træk- og vintergæst i resten af udbredelsesområdet. Hvidøjet and er relativt sky og holder sig derfor ofte i eller langs rørsump eller i flokke af andre ænder såsom troldand. I Danmark ses typisk 1-5 individer om året. Flest fund gøres i september og oktober.

Hvidøjet and lever især af plantemateriale såsom frø, rødder og vandplanter, men tager også gerne animalsk føde f.eks. snegle, orme, insekter og små fisk. Den kan både dykke efter føden, fange insekter på vandet og i mindre grad snadre i vandoverfladen som en svømmeand.

Den globale bestand af hvidøjet and estimeres til 180.000-240.000 individer. Arten anses for at være i moderat tilbagegang i hele udbredelsesområdet. De primære trusler mod bestanden er udbredt ødelæggelse og dræning af vådområder. Desuden menes det også, at ulovlig jagt spiller en betydelig rolle for tilbagegangen, og arten vurderes som ’næsten truet’ på global plan. Første fund af arten i Danmark blev gjort i 1856, hvor en fugl blev skudt nær Haderslev.