Kongeørn

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl, kun en anelse mindre end havørnen. Til gengæld flyver kongeørnen mere elegant og kan af den grund virke mindre "ørneagtig". Fjerdragten er overvejende mørkebrun med gyldent hoved, og ungfuglene er især genkendelige på hvid hale med mørkt endebånd samt et hvidt trekantet felt i vingen.

Kongeørnen har en meget stor global udbredelse. Den findes i Nordamerika Nordafrika og Etiopien samt store dele af Eurasien. I Europa er den udbredt i Sydeuropa det østlige Europa samt Nordeuropa men mangler i store dele af Central- og Vesteuropa. I 1998 ynglede der i Tofte Skov i Lille Vildmose det første par kongeørne i Danmark i nyere tid. Arten har ynglet i landet hvert år siden og har næsten alle år fået unger på vingerne. I 2021 var der fem par alle i Nordjylland i skove omkring Hals og i Lille Vildmose. Udover yngleparrene der bliver i territoriet året rundt optræder kongeørnen i Danmark som en ganske sjælden vintergæst med få fugle per år især i de midt- og sydsjællandske godslandskaber. De primære lokaliteter har traditionelt været Tystrup-Bavelse-søerne og områder omkring Tissø. Kongeørnen er herudover en sjælden trækgæst i Danmark. På forårstrækket ses arten primært ved Skagen hvor der årligt ses op til fem fugle trækforsøgende.

Kongeørnen lever primært af fugle, men også af mindre pattedyr. Den indretter sig i høj grad efter, hvad der er tilgængeligt i de respektive yngleområder. To par, der yngler i skove med udsætning af fasaner, lever således for en meget stor del af disse, mens arten andre steder har mange forskellige byttedyr. Kongeørnen kan også tage høns ved hønserier. Fælles er det dog, at ca. 70 % af føden består af fugle.

Den danske ynglebestand var i 2021 på fem par, der tilsammen fik fem unger på vingerne. Fra det første ynglepar etablerede sig og frem til 2011, var der de fleste år to ynglepar i landet. Frem til 2016 var bestanden på tre par, og siden har der været 4-5 ynglepar. Set over hele perioden har arten ynglet i syv forskellige territorier fra Store Vildmose i nordvest til Mariager Fjord i sydøst – dog som nævnt med områderne omkring Hals og Lille Vildmose som de centrale. Frem til 2016 fik de danske ørnepar i gennemsnit 1,00 unger/år, men siden har succesen været dalende med 0,64 unger/par i årene 2017-2021. Ligeledes er flere ørne fundet døde, og flere har været udsat for forgiftning, ligesom mindst én adult Kongeørn er blevet skudt. Alt i alt synes artens fremgang som dansk ynglefugl at være begyndt at stagnere trods flere egnede lokaliteter.