Mursejler

Mursejleren er helt unikt tilpasset livet på vingerne, hvor den finder føde, drikker, sover og kan parre sig. De fleste kender arten for at flyve i flok hen over og mellem byens tage på en varm sommerdag i juni-juli samtidig med, at fuglene udsender et karakteristisk højtonet skrig - lyden af sommer. Mursejleren kendes fra svalerne på, at den ser helt ensfarvet mørkebrun ud (har dog en hvid strube) og har længere og seglformede vinger tilpasset til hurtig, konstant flyvning. Mursejlerne er altid på farten og lander kun for at yngle. Når de sover er det kun med halvdelen af hjernen, mens den anden er vågen. Mursejlerens ben er korte og kraftfulde med alle fire tæer vendt fremad - perfekte til at hage sig fast på f.eks. en mur. Hvis en sund og rask, voksen mursejler ved et uheld lander på jorden, kan den fint lette igen i et fladt terræn uden forhindringer på 2-3 meter foran den. Den tager et par hop med de korte ben og bruger samtidigt vingerne. Det er en skrøne, at den ikke selv kan lette fra jorden! Det bygger nok på, at størstedelen af mursejlere fundet på jorden er unger, der ikke er helt udvoksede og derfor ikke kan lette.

I Danmark er mursejleren stadig en nogenlunde almindelig ynglefugl i byerne især de større byer som København og de større byer på Sjælland Fyn og resten af det østlige Danmark. Den er mere fåtallig i det vestlige Jylland ved kysterne. Det skyldes formentlig den kraftige vestenvind der efterlader relativt få flyvende insekter i den højde hvor mursejleren jager. Mursejleren er oprindeligt en klippefugl men har tilpasset sig og har i århundreder ynglet i vore bygninger især de større bygninger som etageejendomme skoler og kirker. Her finder den revner og sprækker i facaden eller taget som adgang til en redeplads bagved. Reden er lille og består af dun og plantedele som begge fugle indsamler i luften og som klistres sammen med spyt i reden. Mursejlerne er meget trofaste mod den én gang valgte rede - samme par yngler i samme rede i samme bygning hele livet. Reden udbygges en smule hvert år. Mursejlerne ruger begge på de 2-3 æg i ca. 20 dage en uges tid længere end andre fugle på denne størrelse. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 6-8 uger i reden igen længere tid end de fleste andre fugle. Ungerne skal både kunne flyve i første forsøg og selv finde deres egen føde når de har forladt reden. Forældrefuglene fodrer nemlig ikke deres unger efter de har forladt reden - til forskel fra andre fugle. Ungerne forbliver på vingerne i over to år og lander først ved en mulig redeplads i deres tredje år. Mursejleren ankommer medio maj som en af de sidste trækfuglearter. Ved hjælp af små lette geolokatorer påsat nogle mursejlere kendes artens trækruter timingen hastigheden på trækket og overvintringsområderne. Under forårstrækket trækker mursejlerne ca. 800 km om dagen længere end nogen anden fugl på samme størrelse mens de om efteråret kun trækker ca. 300 km. De bliver kun i Danmark i de tre sommermåneder indtil slutningen af august - trækfugle nordfra kan dog ses hen i oktober. De trækker sydpå for at overvintre syd for ækvator hvor der er både varme og insekter i overflod. Her flyver de så rundt og bliver indtil marts-april. DOF har beregnet at en mursejler flyver i gennemsnit 438.000 km på et år svarende til 11 gange rundt om jorden. Geolokatorer påsat en kinesisk underart af mursejleren Apus Apus pekinensis afslørede for nylig at også denne underart overvintrer i det sydlige Afrika og at de på vejen flyver over de høje bjerge i Himalaya og over Sinai-ørkenen.

Mursejleren lever af f.eks. fluer, myg og edderkopper, som den fanger i luften. En mursejler æder på en dag ca. 10.000 stk., svarende til et insekt pr. 6,8 sekund. De insekter m.v., som den lever af, bevæger sig i store sværme efter vejrforholdene: I godt vejr med sol og varme er der rigeligt med insekter i luften, mens der i dårligt vejr med kulde, regn og blæst er lang færre insekter i luften, da de er trukket væk til bedre vejrforhold. Det registrerer mursejlerne og følger derfor efter insekterne i op til flere hundrede km fra redepladsen i flere dage. Mursejlernes æg og unger er tilpasset dette forhold: Æggene med fostret klarer fint at blive afkølet i 4-5 dage. Ungerne går i en dvalelignende tilstand med nedsat temperatur og stofskifte og kan klare sig uden føde i helt op til 12 døgn. De voksne mursejlere kan overleve uden føde i 5-6 døgn.

Den danske bestand af mursejler ser umiddelbart ud til at svinge fra år; årsagen hertil er uklar. Men bestanden har fra at være nogenlunde stabil i en årrække ændret sig. Den vigtigste årsag til tilbagegang hos bestande af mursejler er tab af redepladser i forbindelse med modernisering af vore bygninger, der ikke giver plads til mursejlerne, og de får heller ikke plads i nybyggeri. Andre årsager kan være brug af pesticider, der påvirker mursejlerens føde negativt, samt klimaændringer.