Tajgasædgås

Tajgasædgåsen er en mellemstor gås, der minder om grågåsen. Den adskiller sig ved at være mindre og have brun næbbasis og -spids samt orange ben. Desuden ved at mangle orange øjenring og at have mere bruntonet hals og hoved. Tajgasædgåsen er nært beslægtet med tundrasædgåsen, og de to arter blev tidligere anset for to underarter af samme art. De to arter ligner hinanden og kan være svære at skelne. Tajgasædgåsen har dog ofte et mere orange næb, der samtidig er længere og mere tilspidset end tundrasædgåsens. Tajgasædgåsen yngler i den boreale skovregion i Norge, Sverige, Finland og Rusland over til det vestlige Sibirien og ses primært overvintrende i Danmark. Sædgæssenes navn skyldes, at de uden for yngletiden delvis lever af korn.

Tajgasædgåsen yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien og Rusland og er en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark. De tajgasædgæs der optræder i Danmark udgør en del af en større bestand der alt afhængigt af vejret veksler mellem forskellige rastepladser i det nordvestlige Europa. Antallet af overvintrende tajgasædgæs varierer derfor fra år til år. Helt op til 46 % af den europæiske vinterbestand kan forekomme i Danmark på én gang oftest i Østdanmark og Nordjylland. I Nordjylland overvintrer i øvrigt næsten 100 % af en isoleret mellemskandinavisk ynglebestand af tajgasædgås.

Tajgasædgåsen lever af plantemateriale, og en vigtig del af vinterføden består af korn og andre afgrøder. For under 100 år siden fouragerede de fleste tajgasædgæs herhjemme på enge og i moser, men arten er i dag gået over til overvejende at finde føden på dyrkede marker.

Bestanden af tajgasædgås er stabil og vurderes pga. den meget store yngleudbredelse ikke at være truet. Isoleret set er den nævnte mellemskandinaviske bestand dog truet.