Grågås

Grågåsen er en almindelig ynglefugl i søer og moser i hele landet med undtagelse af området vest for israndslinjen. Den er en af vore største gåsearter, og som navnet antyder, er den hovedsagelig grå. Vingerne er dog mørkebrune med karakteristiske lyse forvinger, der tydeligt ses i flugt. På bugen kan voksne grågæs have fine sorte asymmetriske bånd af varierende udbredelse. Benene er lyserøde, og det store næb er orangerødt.

Grågåsen er udbredt i store dele af Europa og Sibirien. Fuglene yngler herhjemme i søer og moser med rørskov hvor der er nærliggende enge eller græsplæner der bruges til fødesøgning. Grågæssene yngler ofte i kolonier. Den største koloni herhjemme er i Vejlerne hvor der yngler over 1.000 par. Parrene holder normalt sammen på livstid. Grågæssene kan være meget tillidsfulde på ynglepladser hvor de ikke er truet af mennesker f.eks. i Utterslev Mose i København. Her kan man komme helt tæt på dem når de søger føde på græsplænerne. Grågæssene er i de senere år også begyndt at yngle på øer og holme i lavvandede farvande. Det er formentlig et udtryk for at arten er i fremgang og at de gode ynglepladser på fastlandet allerede er besat. Desuden er der sket en ekspansion mod vest. Ikke-ynglende gæs foretager et træk i juni til fældningspladser. Her kan de opholde sig i fred mens de fælder svingfjerene og ikke er i stand til at flyve. I Vejlerne Saltbækvig Maribosøerne og på Saltholm samles grågæssene i stort antal i denne periode. På Saltholm samles således op til 44.500 fældefugle heraf mange fra Skåne og Østersølandene. Antallet steg under byggeriet af Øresundsbroen. Endvidere samles gæssene også i stort tal fra slutningen af juli på bestemte samlingspladser inden de trækker sydpå i september-november. De gæs der yngler i Danmark overvintrer i Holland Tyskland Frankrig og Spanien. Et stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.

I yngleperioden består hovedparten af gæssenes føde af græs og urter, som de finder på landbrugsarealer, enge og græsplæner tæt på reden. I sensommeren, hvor grågæssene samler sig i store flokke, søges føden ligeledes på stubmarker i form af spildkerner fra høsten. Før høsten kan de gå ind på kornmarker, hvor kraftigt uvejr har fået kornet til at lægge sig. Grågåsen kan være til gene for landbruget, når de søger føde på afgrødemarker. Landmænd kan derfor få dispensation til at skyde grågæs i juli og februar, hvis gæssene skader afgrøderne.

Grågåsen var almindelig i midten af 1800-tallet, men gik voldsomt tilbage som følge af jagt, der var tilladt året rundt. I starten af 1900-tallet var bestanden i Danmark nede på kun 20 par, hvorefter jagtfredning om foråret fik bestanden til at stige igen. I 1960'erne registreredes 900-1.400 par, i midten af 1970'erne blev der estimeret ca. 2000 par, og i 2018 blev bestanden vurderet at tælle op mod 15.000 par. En tilsvarende fremgang ses i den overvintrende bestand, som ved midvintertællingen i januar 2021 lå på ca. 100.000 individer - ud af en samlet flyway -bestand på ca. 1 mio. På internationalt niveau og i regi af FN’s Vandfugleaftale er man blevet enige om et bestandsmål på 545.000 individer, bl.a. for at mindske landbrugsskader og risikoen for flykollision. Den markante fremgang i de seneste fire årtier skyldes formentlig yderligere indskrænkning af jagtsæsonen samt oprettelse af reservater med jagtforbud på overvintringspladserne i Spanien og Holland, men også de mildere vintre og den mere udbredte vintersæd har betydning.