Blisgås

Blisgåsen er en mellemstor gås med grå fjerdragt, orange ben og lyserødt næb. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis, der har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn. Den grønlandske underart adskiller sig ved at have en mørkere ryg og hals samt orange næb. Blisgåsen er svær at skelne fra dværggåsen, som dog kun forekommer sjældent i Danmark.

Blisgåsen er opdelt i flere underarter som yngler i henholdsvis Nordsibirien det nordlige Canada og Alaska samt i Vestgrønland. De fugle som ses trækkende og rastende her i landet stammer i altovervejende grad fra den nordsibiriske bestand som overvintrer i det vestlige Europa. Denne bestand er Europas næststørste gåsebestand kun overgået af bramgåsen og tæller ved en opgørelse i 2018 henved 1-2 millioner fugle. Der ses dog kun relativt få fugle i Danmark da hovedtrækruten går sydøst om landet men antallet af vinterrastende fugle er - ligesom for de øvrige gåsearter - øget markant i de seneste år. Den grønlandske underart talte ved den seneste opgørelse i 2021 kun ca. 230.000 individer og ses meget sjældnere da dennes normale trækrute til Irland og Skotland ikke passerer Danmark. Gyldensten på Nordfyn har længe været en fast dansk rastelokalitet for arten men siden 1990’erne har der også rastet op mod et par tusinde gæs i Tøndermarsken februar-april. Trækket om efteråret ses i Danmark i den sydøstlige del af landet specielt på Bornholm hvor der på gode dage ses langt over tusind fugle. De senere år har der optrådt overvintrende flokke på over tusinde individer på Lolland-Falster.

Føden består af plantemateriale både i form af skud, frø og rodknolde.

Den faste rastebestand på Fyn gik tilbage fra 400 individer i 1960’erne til kun ca. 100 i 1990’erne, men er efter årtusindskiftet nu i fremgang. I det sydlige Danmark er der kommet en stor forårsbestand, der har været stigende efter 2010, og som i dag synes at være stabil. Generelt er den sibiriske bestand i fremgang. Efter fremgang i 1980’erne som følge af jagtfredning i Irland og Skotland er den grønlandske bestand i dag igen i tilbagegang. Tilbagegangen menes at skyldes klimaforandringer, konkurrence med canadagåsen på ynglepladserne og øget jagt i Island. Blisgåsen er ikke fredet i Danmark, og i jagtsæsonen nedlægges ca. 100 fugle.