Gråand

Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter. Især i byerne findes der dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte tamænder. Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet brun med hvidt bryst.

Gråanden er udbredt over store dele af verden. Den yngler således i næsten hele Europa det nordlige Asien nordlige dele af Amerika og efter indførelse også i dele af Australien og New Zealand. Herhjemme findes den ved næsten alle vådområder og er især talrig i byområder med parker. Særlig store bestande af ynglende gråænder findes i hovedstadsområdet f.eks. Søerne i centrum Furesø og i Frederiksberg Have samt i Tøndermarsken Vejlerne og på Tipper-halvøen. Arten er stort set ikke fraværende nogen steder i landet bortset fra enkelte forholdsvis tørre områder i Midtjylland. Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i yngelplejen. Når rugningen går i gang forlader de yngleområderne for at fælde svingfjerene i mere uforstyrrede områder. Dette gælder dog ikke for mange af hannerne i byområder som i stedet bliver på ynglepladserne og evt. kan deltage i massevoldtægt af uparrede hunner. I træktiden ses mange nordiske fugle der typisk overvintrer i Kanalegnene. De fleste danske ynglefugle bliver i landet og store ansamlinger kan bl.a. ses i Limfjorden Vadehavet og de vestjyske fjorde. Gråanden er en meget yndet jagtfugl og der skydes i Danmark ca. 700.000 gråænder om året hvoraf de 350.000 er udsatte fugle. I 2021 opdrættes og udsættes der omkring 350.000 gråænder til jagt hvert år heraf 80 % ulovligt.

Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern, korn og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen.

Bestanden herhjemme har været jævnt stigende gennem hele det 20. århundrede. Dette skyldes både artens store tilpasningsevne og den stigende udsætning til jagt. I løbet af 1980'erne skete der omtrent en fordobling af bestanden, mens antallet af optalte ynglepar gennem 1990'erne har ligget meget stabilt. Punkttællinger viser, at den danske bestand har været i en svag tilbagegang siden 2000, men gråanden er stadig en meget almindelig ynglefugl.