Krikand

Krikanden er den mindste af de danske ænder, og den er en af de mest almindelige uden for ynglesæsonen. Hannen er i pragtdragten en flot fugl med rødbrunt hoved med grøn maske, gul undergump og fint tværvatret, gråsort fjerdragt. Hunnen minder meget om en hungråand i fjerdragten, men er meget mindre og har grønne i stedet for blåviolette vingespejl. Både det danske navn og det videnskabelige artsnavn henviser til stemmen.

Krikanden er udbredt i Europa og det nordlige og centrale Asien østpå til Stillehavskysten. Amerikansk krikand Anas carolinensis der er udbredt i Nordamerika blev tidligere regnet som en underart af krikand. I Europa er arten udpræget nordøstlig i sin udbredelse men den yngler også mere spredt i store dele af Vesteuropa hvorimod der kun er sporadiske forekomster i Sydeuropa. Krikanden yngler fåtalligt over det meste af Danmark. I modsætning til tidligere hvor den hovedsagelig ynglede i næringsfattige hedemoser er den nu begyndt at yngle i mere næringsrige moser søer og strandenge samt næringsfattige skovmoser. Der er fx en pæn ynglebestand på ca. 20 % af den samlede landsbestand i Grib Skov i Nordsjælland. Ændringen af valget af ynglehabitat skyldes formentlig tilførsel af næringssalte opdyrkning og dræning. Krikanden er en meget almindelig trækgæst i Danmark og er desuden almindelig både i fældeperioden og om vinteren. Størstedelen af de skandinaviske fugle overvintrer dog i Storbritannien Holland og Frankrig. Langt de største flokke af rastende fugle finder man i vådområder i det vestlige Jylland og flere af disse er af international betydning for arten f.eks. Vejlerne og Vadehavet. Andre af de europæiske krikænder overvintrer i Sydeuropa og det nordlige Afrika.

Om sommeren lever krikanden især af insektlarver, muslinger og snegle. Om vinteren lever den derimod af planteføde.

Bestanden af krikand har op gennem 1900-tallet gennemgået en langsigtet tilbagegang. Selvom krikanden er begyndt at yngle i mere næringsrige søer, moser og strandsumpe samt næringsfattige skovmoser er den fortsat fåtallig. De sidste 30 år har bestanden været svingende, men stabil